Stik imod regeringens målsætning falder antallet af unge, som gennemfører en uddannelse
Aflyste timer! Faldefærdige bygninger! Overfyldte klasser! Ingen tid til hjælp!
Års nedskæringer slår nu direkte igennem i tallene over hvor mange unge, der tager en ungdomsuddannelse.
I år 2000 tog 83 procent af de unge en studentereksamen eller en erhvervsuddannelse. I 2006 var tallet faldet til 80 procent. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på Undervisningsministeriets egne tal.
Udviklingen kommer ikke bag på Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
- Når du starter i en gymnasie- eller hf-klasse sidder der op mod 40 elever i klasserne, konstaterer formanden for gymnasieeleverne Mina Bernardini overfor Arbejderen.
I sidste uge startede Falkonergårdens Gymnasium og HF op med to klasser med 39 elever i hver klasse. Også Struer Statsgymnasium har proppet 39 elever i en klasse. På Mariagerfjord Gymnasium er der lidt bedre plads - her er 'kun' 36 elever i en klasse, oplyser DGS.
- Konsekvensen er blandt andet, at der ikke engang er bøger nok til alle. I så store klasser kan den enkelte ikke komme til orde. Og det betyder meget mindre vejledning til eleverne, siger Mina Bernardini.
- Ikke for at bagatellisere nedgangen i uddannelserne, men man skal holde sig for øje, at det er en konsekvens af højkonjunkturen. Når der kun er 1,6 procent arbejdsløshed, så bliver alle suget ud på arbejdsmarkedet. De unge har en kraftig økonomisk tilskyndelse til at søge job i stedet for uddannelse, og det kan mange af dem ikke stå for - især dem, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, siger undervisningsminister Bertel Haarder til LO`s Ugebrevet A4.
Regeringens målsætning er, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i år 2015. Men udviklingen går altså den modsatte vej:
- Det er ikke nok at slynge flotte mål ud. Regeringen må også give skolerne ressourcerne til at leve op til målsætningerne, fastslår Mina Bernardini.
Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at dine chancer for at tage en ungdomsuddannelse bliver markant forværret, hvis du har en anden etnisk baggrund end dansk, og hvis du bor i et yderområde.
På erhvervsskolerne falder hver anden unge mand med anden etnisk baggrund end dansk fra.
Hvis du bor i et yderområde er dine chancer for at tage en ungdomsuddannelse endnu mindre: I den københavnske vestegn og på Lolland får op mod 37 procent af de unge ingen ungdomsuddannelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278