700 millioner kroner for folkeskole i 30 år. Det er prisen, som skatteyderne i Langeland Kommune skal betale til det private selskab ¤¤Team Rudkøbing Skole A/S¤¤

Langelands elever i 7. til 10. klasse får op til 30 kilometer i skole. Til gengæld kommer et privat konsortium til at tjene penge på at drive skole.
Det er konsekvensen af, at Langelands Kommunes kommunalbestyrelse har udpeget 'Team Rudkøbing Skole A/S' (et konsortium bestående af MT Højgaard A/S, Dan-Ejendomme A/S og Bank DnB Nord A/S, red.) til at levere øens nye folkeskole.
Skolen bliver Danmarks største med plads til 1000 elever. Der bliver brug for pladsen. De lokale politikere har nemlig samtidig besluttet at lukke seks ud af de i alt otte nuværende skoler. Det betyder, at elever som bor i udkantsområderne vil få langt til skole.
- Meget tyder på, at kommunen er blevet kastet i armene på et privat konsortium, fordi man ikke har andre muligheder for at få finansieret byggeriet af en ny skole. Jeg er bekymret for bagsiden af medaljen. Et privat aktieselskab går ind i sådan et projekt for at tjene penge. Spørgsmålet er, om projektet ikke ender med at blive mindst lige så dyrt, som hvis kommunen selv stod for byggeri og drift, forudser Torben Møller Petersen, formand for Øhavets Lærerkreds.
Langeland Kommune nægter at udlevere kontrakten til Arbejderen. Også formanden for de lokale lærere er nysgerrig efter at se kontrakten.
- Det bliver interessant at finde ud af, hvor bundet kommunen er blevet af det private selskab. Når kommunen selv ejer bygningerne, kan børn, unge, voksne og ældre bruge faciliteterne døgnet rundt. Nu bliver det pludselig kommunen, der skal leje sig ind. Og hvis kommunen vil bruge skolen udover de tider, der er fastsat i kontrakten, ja så koster det sandsynligvis ekstra. Desuden vil der altid opstå gråzoner og problemer, som der ikke står noget om i kontrakten. Derfor kan det ende med at blive en dyr fornøjelse, siger Torben Møller Petersen til Arbejderen.
Eneste kritiske parti i Langeland Kommune er Venstre, der i byrådets beslutning har fået ført til protokols, at den årlige lejeudgift på 23,7 millioner kroner efter deres mening vil 'sluge hele besparelsen'.
Det private konsortium skal bygge skolen og stå for at drive den de næste 30 år. Når skolen først er bygget, vil indtægterne ved at drive skolen begynde at vælte ind. Hvert år skal kommunen betale 23,7 millioner kroner i leje for at have en skole til sine lokale børn og unge. Det bliver til 700 millioner kroner på 30 år.
Kontrakten ventes endeligt underskrevet den 1. september.
Herning og Trehøje kommuner har indgået lignende kontrakter med private firmaer. Herudover overvejer ni andre kommuner at betale private konsortier for at bygge og drive lokale folkeskoler.