Det øger risikoen for at dø for tidligt, når folk med et dårligt helbred springer over en sygedag i ny og næ. Forsker advarer mod mødebonus, der skal få sygefraværet ned

De ansatte betaler en høj pris, når virksomheder indfører mødebonusser, der skal mindske sygefraværet.
- Det kan godt være, at de her ordninger ser godt ud for virksomhederne på den korte bane, men medarbejderne betaler prisen på den lange bane, siger seniorforsker Thomas Lund fra SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til DR Nyheder.
Thomas Lund har studeret sygefravær i mere end ti år. Han peger på udenlandske undersøgelser, der viser, at udsigten til lidt ekstra på lønkontoen får ansatte til at gå på arbejde, selvom de er syge.
Konsekvenserne er, at folk, der har et dårligt helbred, men ikke har nogle sygedage, har en dobbelt så stor risiko for at dø for tidligt i løbet af en tiårs periode sammenlignet med personer med samme dårlige helbred, som har noget sygefravær i den forbindelse, forklarer Thomas Lund.
Diskussionen om mødebonusser har taget fart, siden direktør Finn Damgaard Hansen fortalte om praksis på virksomheden Glasbyggerne i Svendborg. Virksomheden er med i et forsøg, der går ud på at nedbringe sygefraværet blandt de 25 timelønnede. De får udbetalt en bonus på to kroner ekstra i timen for at møde på arbejde. Til gengæld koster det ti kroner i timen at melde sig syg.

God forretning
At det er en god forretning for virksomheden, bekræfter Finn Damgaard Hansen. På seks måneder er det lykkedes at halvere sygefraværet blandt de 25 timelønnede på virksomheden. Holder den effekt kan direktøren barbere 325.000 kroner af udgiften til syge ansatte på årsbasis.
Morten Silo Jeppesen fra Industrigruppen i TIB Fyn har ikke set den omstridte aftale om bonusløn på skrift. Han synes dog, at der er et skævt forhold mellem beløbet for at møde og ved at melde sig syg.
- Principielt er vi ikke meget for den type gulerod-pisk-ordninger. Det kan godt være, at det har en effekt her og nu, men hvis der er problemer med højt sygefravær, så skal man finde ud af hvorfor og gøre noget ved det frem for at lokke folk med ussel mammon, siger Morten Silo Jeppesen til Arbejderen.
TIB Fyn frygter, at det kan gå ud over de ansattes helbred på sigt, hvis de for tit vælger at overhøre signaler fra kroppen.
- Det kan være, at man har lavet et skævt løft en dag og fået lidt ondt i ryggen. Ved udsigten til en bonus vil nogen sikkert vælge at gå på arbejde alligevel med risiko for, at den dårlige ryg kan blive værre, mener den fynske fagforeningsmand.

Livstruende og ulovlig
Heller ikke 3F Sydfyn bryder sig om bonusløn i kampen mod sygefravær.
- Den slags ordninger rammer skævt og går især ud over ældre medarbejdere og ansatte med børn, siger Bjarne Elnegaard, næstformand i 3F Sydfyn, til Arbejderen.
Han frygter, det kan få den stik modsatte virkning end ønsket, at folk møder halvsløje på arbejde frem for at lægge sig under dynen. Nøjagtig som de udenlanske undersøgelser om mødebonus viser.
Ikke nok med at mødebonus kan true de ansattes helbred. Byrial Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund og phd. i ligelønsret, mener, at ordningen kan være ulovlig.
Ordningen diskriminerer kvinder, der typisk har mere sygefravær end mænd, både eget sygefravær men også fravær som følge af barnets første sygedag.
Glasbyggerne bekræfter overfor Arbejderen, at de ansatte også bliver trukket ti kroner i timen, hvis de bliver hjemme ved et sygt barn.
Ifølge Dansk Industri har mellem ti og tyve procent af deres medlemsvirksomheder én eller anden form for mødebonus-ordning.
En af dem er Fyns største private arbejdsplads, Lindø-værftet. Her går det ikke kun ud over den enkelte, hvis sygefraværet er for højt. Arbejdsgiveren er gået et skridt videre. Ryger sygefraværet i en afdeling over fem en halv procent, går alle de ansatte i afdelingen glip af den kvartalsvise bonus.

Forsøg
Hver dag melder 150.000 lønmodtagere sig syge på deres arbejdsplads.
Glasbyggerne og seks andre virksomheder spredt over hele landet er med i et landsdækkende projekt, der afprøver nye metoder til at få nedbragt sygefraværet.
Forsøgene er sat i værk som et samarbejde mellem Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere og De Regionale Netværk i samarbejde med CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), som er nedsat af Beskæftigelsesministeriet.