Hvis de unge svigter fagbevægelsen, er det fordi fagbevægelsen svigter de unge. Den må vise ungdommen tillid, for det er den værd, mener tre aktive medlemmer i LPSF Ungdom

Ida Risom Dam, 29 år, er postarbejder, tillidsrepræsentant for 60-70 postomdelere på Københavns Postcenter, Post Danmark og tidligere formand for 3F Ungdom.
Maja Rymer Jensen, 22 år, arbejder som postsorterer i Københavns Postcenter og er tillidsrepræsentant for omkring 300 ansatte i postsorteringen.
Rasmus Gudmandsen, 24 år, er havnearbejder, formand for 3F Ungdom Region Hovedstaden og tidligere formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO.
De tre har det tilfælles, at de også er aktive i LPSF Ungdom. LPSF står for Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, der er en københavnsk afdeling under Fagligt Fælles Forbund, 3F.
Arbejderen har sat dem i stævne for at høre lidt om ungdomsarbejdet i fagforeningen. Men også for at viderebringe deres - og andre unges - syn på fagbevægelsen. Og deres syn på fagbevægelsens syn på de unge!
- Vi har haft et ungdomsudvalg siden fagforeningens start, men med ret svingende aktivitet. Simpelt hen fordi vi mangler folk - med idéer. Og måske også fordi vi ikke er så gode til at gøre opmærksom på os selv, forklarer Ida Risom.

Fredagsbar samler 40
Det fik ungdomsudvalget dog gjort før sommerferien. Her blev ideen om en 'fredagsbar' for fagforeningens unge for første gang til virkelighed.
- Og der mødte 30-40 unge op, selv om vi ikke havde gjort særligt meget for at reklamere for arrangementet. De kom alle steder fra. Og vi ligger altså her helt ude i Nordvest, så det fortæller noget om interessen, fortæller Ida Risom.
- Og det var folk, der havde lyst til at snakke fagligt. Og det selv langt ud på aftenen, også efter at der var blevet drukket et par øl. Der kom stadigvæk faglige ting på bordet, Der blev vendt mange fornuftige spørgsmål, siger Maja Jensen.
- Det kan godt være, at mange af mine unge kollegaer ikke nødvendigvis gider komme ud i afdelingen og høre et eller andet 'tungt' fagpolitisk oplæg, men det er måske nemmere at hive dem ud til en fredagsbar, og få snakket om de her ting på en uformel måde. Det må jeg jo ikke gøre på min arbejdsplads, hvor der er forbud mod at snakke om fagforening og politik, fortsætter hun.
- Så kan vi også få dem med i vores aktiviteter. Vores unge medlemmer synes, at det er spændende, når vi fortæller om de aktioner, vi har lavet, for eksempel bannerdrop og deltagelse i lærlinge-demonstationer. Vi skal bruge vores succeser til at vise, at det nytter at organisere sig, tilføjer Rasmus Gudmandsen.
Fredagsbaren har ligget stille i sommerperioden, men nu skal den i gang igen - og den vil ligge 'superfast' den første fredag i måneden, forsikrer de tre.
Ungdomsarbejdet handler jo ikke om grønne flasker, men om at skabe et rum hvor ungdomsudvalget medlemmer kan mødes sammen med andre mere eller mindre fagligt og politisk aktive og få dem i tale, forklarer de.
- Og så er det også et netværk, som vi selv bruger. Jeg er da glad for at have så tæt kontakt med Maje igennem det her arbejde, så vi også kan få diskuteret problemerne på vores arbejdspladser, siger Ida Risom Dam.
Fredagsbaren er ikke den eneste aktivitet, der står på programmet i LPSF Ungdom. Ud over at opsøge de unge potentielle LPSF`ere på deres arbejdspladser, i biografer, på Bakken, i Posten, i Zoo og blandt cykelbudene, går planerne blandt andet på at få oprette et sms-system, så man hurtigt kan sende oplysninger om møder og aktiviteter rundt til alle interesserede.
Der er også planer om en 'lønseddel- og skatte-café.
- Det kan tit være svært for unge, der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, at gennemskue deres lønsedler og finde rundt i selvangivelsen, forklarer Maje Rymer Jensen.
- Og vi er enormt åbne for gode ideer, det behøver ikke direkte at have noget med arbejdspladser at gøre. Vi er jo også en del af en aktiv fagforening, der markerer sig i mange sammenhænge, siger Ida Risom, og peger på, at fagforeningsfanen for eksempel for nylig var med til årets Copenhagen Pride-optog.
- Det var min mand, Franz, der bar den.

Penge søges
LPSF`s ungdomsudvalg har ikke nogen selvstændig økonomi, og det ærgrer tydeligt nok de tre unge.
- Det behøver jo ikke være noget millionbeløb, men for eksempel bare 30.000 kroner om året, som vi kan bruge, når der sker noget, for eksempel til et par rundstokke og et stykke stof så vi kan lave et banner til en aktuel aktion. Når du først skal søge fagforeningen i tre eksemplarer og vente på svar, så forsvinder tit både muligheden og lysten. Man tænker uvilkårligt: Kan det nu nytte noget, siger Maja Jensen.
- Vi havde det også oppe i 3F Ungdom på landsplan, hvor vi blev enige om at stille et forslag om selvstændig økonomi til 3F Ungdom på forbundets kongres. Forslaget faldt med stemmerne 443 imod og 408 for. Hvis 18 havde stemt anderledes, havde det fået flertal. Det er næsten en sejr, i betragtning af at hovedbestyrelsen anbefalede et nej, siger Rasmus Gudmandsen.
Til gengæld er han ikke imponeret over LPSF-bestyrelsens støtte til forslaget.
- De endte da med at stemme for det, da de så, at det havde en vis opbakning på kongressen. Men da vi bad om afdelingens støtte til forslaget forud for kongressen, fik vi et nej, forklarer Rasmus Gudmandsen.
Der var heller ikke megen støtte at hente i afdelingsbestyrelsen, da LPSF Ungdom sidste år gik forrest i at at starte en nej-kampagne mod OK-forliget, som de ikke mente opfyldte ungarbejdernes og lærlingenes krav.
- Men nu skal du ikke misforstå det. Vi har aldrig fået at vide, at 'det og det, det må I ikke'. Vi kunne bare godt tænke os noget mere handlerum, en større mulighed for at udnytte de situationer, der opstår. Og det ville blandt andet en selvstændig økonomi kunne hjælpe os med, understreger Ida Risom.

Fordomme mod unge
De tre aktive LPSF-ungdommere forstår ikke den mangel på tiltro til de unge, som præger fagbevægelsen.
- Jeg har været fagligt aktiv, siden jeg var 19 år. Og var fællestillidsmand som 20-årig. Jeg kan tydeligt huske, da jeg på et kursus i
egne rækker præsenterede mig, og der var en af dem, jeg betragtede som en ældre, faglig kammerat, kiggede på mig og sagde: 'Der er vist noget, du har misforstået'. Men det var altså ikke
mig, der havde misforstået noget, understreger Ida Risom.
Den situation kan Maja Rymer Jensen nikke genkendende til.
- Jeg er ofte den eneste under 35 år på tillidsmandskurserne. Mange er ved at tabe underkæben, når de hører hvor ung jeg er, og at jeg er tillidsrepræsentant for 300 postarbejdere.
- I min gamle fagforening, Dansk Metal, spurgte jeg engang i min afdeling, hvordan jeg kunne komme i gang med at lave noget fagligt arbejde. Jeg fik den besked, at jeg kunne søge ind på en arbejdsplads med en ældre tillidsmand, og så vente på at han gik af om en ti års tid. Seriøst! Det er ikke noget jeg sidder og finder på, det var virkelig det svar jeg fik, fortæller Rasmus Gudmandsen.
Alle tre skynder sig at slå fast, at de selvfølgelig kan lære meget af de ældre, 'erfarne rotter'.
- Mange af os unge, der er fagligt aktive, er det, fordi vi har været så heldige at møde en ældre tillidsmand eller en afdelingsbestyrelse, der har vist os tillid. Men de ældre kan altså omvendt også lære noget af os unge, og jeg ville ønske, at der var nogle flere, der ville lade os komme til, siger Maja Jensen.
- Jeg er da ikke bange for at indrømme, at dem der virkelig har givet mig et skub både fagligt og politisk, har været over 60, tilføjer Ida Risom.
- Men giv dog os unge plads til at vise hvad vi kan, giv os indflydelse. Hvis en person er dygtig og gerne vil være fagligt aktiv, så ind med hende - eller ham - uanset alder. Lad os få ansvar! Det synes jeg mangler - i en vis udstrækning, i hvert fald, fortsætter hun.
Hun kom selv i bestyrelsen i Postarbejdernes Fagforening som 21-årig, og følte sig godt tilpas dér.
- Vi var også en del ret unge i bestyrelsen, og jeg synes vi lavede et godt stykke arbejde. Hvis vi ser på 3F`s hovedbestyrelse, er næsten alle over 55 år. Men jeg nægter altså at tro på, at alle under 45 er idioter.
- Vi har tabt en hel generation i fagbevægelsen, fordi vi har hængt fast i gamle måder at gøre tingene på. Der er næsten ikke nogen i 30`erne i dag. Vi må ikke gøre den fejl igen. Så vil der ikke være nogen til at tage over. De unge er trods alt fagbevægelsens fremtid, understreger den tidligere formand for 3F Ungdom.

Den ondeste løgn
De unge i dag har fået påklistret en etiket, hvor der står 'individualist'. Men sådan forholder det sig slet ikke, er de tre enige om.
- De vil gerne organiseres, hvis du snakker med dem som ligeværdige. De vil godt stå i et fællesskab. Det med et de er sig selv nok, er den ondeste løgn og den værste sovepude, siger Ida Risom, der nu har fået ekstra farve i kinderne.
- Ja, du kan lynhurtigt forklare dem forholdet mellem sammenhold og mulighederne for at få nogle krav igennem. En af mine kollegaer, der var uorganiseret, var ved sidste overenskomstfornyelse så flov over sin lønforhøjelse, at hun meldte sig ind i fagforeningen. For hun kunne jo godt se, at vi er nødt til at stå sammen om kravene, siger Maja Jensen.
Der må gøres op med tendensen til at 'parkere' folk efter alder, hudfarve, køn. Individualismen er måske nok blevet mere fremherskende under den borgerlige regering, men det er absolut ikke kun de unge, der bliver påvirket af den herskende 'stemning på bjerget', mener de tre.

70`er-værdier
- Vi kan faktisk bruge de samme værdier i dag, som vi havde i 70`erne - hvis vi forholder os til den virkelighed, vi lever i. Solidariteten lever, bare under et andet navn, mener Ida Risom.
- Hvis du går ud til en ung, og begynder at snakke om 'solidaritet med bananplukkerne i Colombia' og den slags 'rød front og grøn Cecil', så taber du rigtig mange. Du bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvor folk er, og det samfund du lever i. Du kan ikke organisere på at sige: 'Hør her, Rasmus, når du nu kommer i klemme på din arbejdsplads, så er det vigtigt at være organiseret'. Men hvis du forklarer, at: 'Hør nu, Rasmus, du har nogel kollegaer, som på et eller andet tidspunkt får brug for fagforeningen. Og derfor har vi brug for dig, så vi sammen kan løfte den opgave' - det kan folk meget lettere forstå.
- Jo, men der er altså sket noget på arbejdspladserne. Nede på havnen og på mange andere arbejdspladser er der en tendens til, at man hellere vil være gode venner med arbejdsgiverne end med kollegaerne, mener Rasmus Gudmandsen.
Dén vurdering kan de to andre ikke nikke genkendende til.
- Jeg synes jeg ikke, vi oplever hos os. Der hvor vi har svært ved at organisere de unge, det er når det drejer sig om dem, som kun skal være der kort tid, når det for dem blot er et fritidsjob, siger Maja Jensen.
- Men man kan sagtens samle folk om et fælles projekt. Hvis man bare starter der, hvor det handler om deres egen arbejdsplads. For eksempel i Post Danmark, hvor så mange af de ting, der sker, har forbindelse til EU`s postliberaliseringsdirektiver, og til regeringens ønske om at sælge vores arbejdsplads - det gør jo også folk interesseret i, hvad det her EU er for noget, og den politik, regeringen fører, slutter hun.

LPSF om de unge
LPSF, Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, blev dannet i 2005 ved en sammenslutning af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund og Postarbejdernes Fagforening.
I LPSF`s værdigrundlag står der følgende om ungdommen:
'Unge har, på tværs af arbejde og faglig tilknytning, fælles interesser, som udspringer af forsøget på at skabe fodfæste i samfundet for eksempel i forhold til arbejde, uddannelse og stiftelse af familie. Desuden udvikler unge - til hver en tid - samværsformer, som de er fælles om, men som adskiller sig fra ældre generationers.
Derfor er det LPSF`s opgave at varetage de unges interesser og skabe rum for, at unge kan udveksle synspunkter og idéer og herigennem påvirke LPSF`s arbejde på deres egne præmisser.'
I fagforeningens vedtægter står der følgende om ungdomsudvalget, der lige som andre udvalg skal bestå af ni medlemmer:
'Ungdoms- og lærlingeudvalget (...) konstituerer sig selv og vælger en formand blandt de ni medlemmer. Denne formand er tilforordnet i bestyrelsen. Mindst syv medlemmer af ungdoms- og lærlingeudvalget skal være under 30 år.