13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finanslov skærer på skoler

Finanslov skærer på skoler

Fredag, 29. august, 2008, 00:00:00

Regeringen lægger op til nye besparelser på velfærdsuddannelser og universiteter og har ikke fundet penge til renovering af skoler

Sygeplejerske- og lærerstuderende på landets trængte professionshøjskoler skal ikke regne med bedre økonomi til næste år.
Trods drastisk faldende ansøgerantal på de såkaldte velfærdsuddannelser lægger regeringens finanslovsforslag op til at præsentere professionshøjskolerne for endnu et sparekrav på en halv procent. Samtidig videreføres den fem procents besparelse, der i dette års finanslov betød massefyringer på de mellemlange videregående uddannelser.
- Det er komplet urealistisk, når regeringen foregiver sine ambitiøse uddannelsesmål over for befolkningen, samtidig med, at den det ene år efter det andet skærer ned på uddannelserne, siger formand for seminarielærerne, Hans Beksgaard, til Arbejderen.
Professionshøjskolerne er ikke de eneste uddannelsesinstitutioner, der kommer til at bløde, hvis regeringen får flertal til sit finanslovsforslag.
På ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne foreslår finansministeren besparelser på indkøbsordninger, administration og digitalisering af SU`en.
Og universiteterne, der risikerer at miste 150 millioner i taxametertilskud som følge af det faldende ansøgertal, skal heller ikke vente hjælp fra regeringen.
Selvom deres taxametertilskud stiger tre procent, betyder pris- og lønreguleringen på 4,5 procent, at de må leve med en reel 1,5 procents besparelse, påpeger Danske Studerendes Fællesråd.
- Det nytter ikke noget år efter år at udhule universiteternes økonomi og reelt skære på undervisningen, og så samtidig erklære at Danmark skal have studerende i verdensklasse, siger næstformand Jeppe Mulvad Larsen.
De ydre rammer på landets nedslidte folkeskoler ser heller ikke ud til at blive bedre til næste år, idet finanslovsforslaget kun sætter en milliard kroner af til renovering og nybyggeri af kommunale anlæg som skoler, idrætsanlæg og ældreboliger.
De studerendes organisationer planlægger protester mod nedskæringerne, når Folketinget åbner den 7. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland