LO er klar til at ¤¤handle¤¤ med regeringen om dagpengeperioder kontra satser - men det er ikke sikkert, det ender med håndslag, siger Børsting efter trepartsmøde

Harald Børsting er klar til at 'handle' med regeringen om dagpengesystemet. Men det kan godt være, at det ikke ender med håndslag i sidste ende, understreger LO-formanden efter gårsdagens trepartsmøde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her blev de præsenteret for Arbejdsmarkedskommissionens forslag til at sikre et betragteligt større udbud af arbejdskraft her og nu.
Kommissionen foreslår blandt andet afkortning af dagpengeperioden og en hurtig iværksættelse af efterløns- og pensionsreformerne, med deres senere tilbagetrækningsalder. Reformerne skal ellers først træde i kraft i henholdsvis 2019 og 2024.
- Vi vil ikke på forhånd afvise, at vi kan 'handle' med dagpengeperioden, hvis satserne bliver hævet. Men det er et område, vi skal være meget forsigtige med. Hvis det bliver opfattet som en forringelse, vil folk i stedet begynde at kræve længere opsigelsesvarsler og mere tryghed i ansættelsen. Og så er vi på vej til at ødelægge den gode flexicurity-model, siger Harald Børsting til Arbejderen.
Til gengæld skal der ikke røres ved efterlønnen, mener LO-fomanden.
- Statsministeren har meldt ud, at regeringen respekterer det tidligere indgåede forlig om efterlønnen. Det er jeg glad for at høre, for det betyder, at statsministeren erkender, at der ikke kan gribes ind i efterlønsordningen, siger Harald Børsting.
Fogh tror dog på, at der kan 'komme nogle gode ideer op undervejs, som får forligspartierne bag efterlønsreformen på andre tanker'. Det samme gør Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard.
- Hvis man vælger efterlønnen fra, så bliver kravene til resten så meget større. Måske så store, at dem, der nu er imod at røre ved efterlønnen, godt kan se, at det måske vil være mindre drastisk end de dagpenge-tiltag, der så skal til, siger Jørgen Søndergaard til Arbejderen.
Ifølge de økonomiske vismænd vil en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to et halvt år sende 10.000-12.000 ud af arbejdsløshedsstatistikken - men over halvdelen af dem vil ende på 'andre offentlige ydelser', altså kontanthjælp. Det får dog ikke Jørgen Søndergaard til at ryste på hånden -á tværtimod.
- Ja, der er jo tale om 'forbundne kar'. Derfor skal der også gøres noget ved kontanthjælpssystemet, så kravene bliver mere lig dem, der er i dagpengesystemet, siger han til Arbejderen.
Så hvis man ender med et dagpengesystem, hvor satserne gradvis sættes ned over dagpengeperioden, så skal kontanthjælpssatserne også falde på samme måde?
- Ja, det er det, vi skal overveje. Vi kan ikke lave det fuldstændig parallelt, men vi må se på, om vi ikke kan lave noget, der minder om den samme mekanisme.