Når politikerne forlanger strengere straffe af hensyn til retsfølelsen, så er de ude af trit med befolkningen. Højesterets præsident maner til besindighed

Som man råber i skoven får man svar. Også hvis man spørger befolkningen, om der skal være strengere straffe for almindelig kriminalitet. Og om domstolene dømmer for mildt.
Ja, lyder svaret - hvis folk kun kender sagen fra medierne. Derimod svarer tre ud af fire spurgte, at domstolene dømmer for hårdt, hvis de kender omstændighederne.
En undersøgelse udført for Advokatsamfundet i 2006 viser, at der er himmelvid forskel på, om folk har sat sig ind i sagerne eller ej.
Højesterets præsident Torben Melchior talte om retsfølelse i sit foredrag ved åbningen af det 38. Nordiske Juristmøde i København i sidste uge. Her var over 900 jurister fra de fem nordiske lande samlet til et par dages debat om fællesnordisk retskultur.
- Først socialdemokraterne og siden VKO-partierne har siden 90`erne vedtaget flere voldspakker. Det har for simpel vold øget den gennemsnitlige længde af ubetingede fængselsdomme med 60 procent fra 1995 til 2006, siger Torben Melchior.

Strengere straffe
Politikerne begrunder stramningerne med hensynet til offeret og til befolkningens retsfølelse. Og de bliver ved med at kræve strengere straffe.
- Socialdemokratiets retsordfører har endda sagt, at hævn er et vigtigt element når man straffer, sagde Torben Melchior. Han efterlyste til gengæld, at lovgiverne overvejer om det betyder mindre risiko for fremtidig kriminalitet.
- Forskning viser jo, at der ikke er en sammenhæng mellem straf og kriminalitet. Et medlem af Folketingets Retsudvalg har dog udtalt, at han ikke tror på den forskning, fortsætter højesterets præsidenten med henvisning til udtalelser fra Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som er udvalget formand.
Torben Melchior pointerer, at som oftest baserer politikerne og befolkningen deres holdninger til straffesager på, hvad der kommer frem i medierne.
- Men de omtaler kun de få alvorlige sager, og interesserer sig ikke for nuancerne i sagen.
Han langer ud efter politikere, der blander sig i sager, som endnu ikke er færdigdømt. Et eksempel er ifølge Torben Melchior sagen fra Aalborg, hvor en 16-årig dreng blev frifundet for drab, men fik fire års fængsel for vold med døden til følge.
- Dommen er appelleret til Vestre Landsret. Alligevel ønsker retsordføreren for Danmarks største parti lovændringer, og udtaler til pressen: Det er ikke godt for retsfølelsen, at man kan slippe så billigt for så modbydeligt et drab. Men retten dømte ham altså for vold! Jeg synes det er betænkeligt.

Nyttige straffe
Torben Melchior understreger, at et flertal i for eksempel voldssager foretrækker en nyttig straf, som en betinget dom sammen med samfundstjeneste og erstatning til offeret.
- Der er altså en klar tendens til, at folk ønsker at gøre noget, der nytter og er til gavn for både offer, gerningsmand og samfund, understreger Torben Melchior.
En anden undersøgelse af forholdet mellem domsmænds og juridiske dommeres straffe viser ifølge Torben Melchior, at de som regler er enige. Men også, at når de er uenige, så trækker domsmændene ofte dommen i en formildende retning. Samtidig viser, undersøgelser at den overvejende del af befolkningen undervurderer, hvor hårdt der egentlig dømmes.
- Det er tankevækkende, at der er så stor forskel på hvad folk tror straffen er for en lovovertrædelse, og hvilke straf den udløser. Det bør føre til tilbageholdenhed, slutter Højesteretspræsident Torben Melchior sit foredrag.