Der er stor forskel på riges og fattiges sundhed i Region Hovedstaden viser Danmarks største sundhedsundersøgelse

Fattige og kortuddannede borgere i Hovedstadsregionen har tre gange så stor risiko for hjertesygdomme, som regionens rige og langvarigt uddannede.
Konklusionen er klar i danmarkshistoriens hidtil største sundhedsundersøgelse, som Region Hovedstaden offentliggjorde i går. Kort uddannelse og lav indkomst spiller en afgørende rolle, for hvor syge vi er.
- For de fleste kommer det nok ikke som den store overraskelse, at der er en sammenhæng mellem social ulighed og ulighed i sundhed, men vores nye undersøgelse dokumenterer det nu helt klart. Inden for et forholdsvist lille geografisk område som hovedstadsregionen har vi markant stor ulighed, når det gælder vores sundhed, siger formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S).
Regionens undersøgelse viser blandt andet, at 37 procent af borgerne med kort uddannelse ryger dagligt, mens der kun er 13 procent rygere blandt dem som har med lange uddannelser. Desuden lever 43 procent af indbyggerne med de korteste uddannelser ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være aktive mindst en halv time om dagen, mens det kun er 28 procent af dem med de længste uddannelser, som ikke bevæger sig nok.
36.500 indbyggere i alle regionens 29 kommuner har deltaget i undersøgelsen, som også viser stor ulighed mellem de mest socialt belastede og de mest velstillede kommuner og bydele.
Mona Heiberg (S) fra Københavns Borgerrepræsentation er talsmand for Hovedstadsregionens kommuner omkring sundhedsundersøgelsen. Hun hæfter sig især ved den geografiske ulighed, den har afsløret.
- Det skal vi hurtigst muligt udnytte til at målrette vores indsatsområder inden for især forebyggelse, fastslår Mona Heiberg.
Uligheden i de danske sundhedssystem rammer ikke bare de fattigste, der må døje med et ringere helbred. Regningen for den skæve sundhed belaster hele systemet, viser en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI).
- Hvis de lavtuddannede var lige så sunde som resten af befolkningen, ville sundhedsvæsenet kunne spare 27,2 milliarder kroner, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er leder af DSI, til Dagens Medicin.
De 27,2 milliarder kroner er det beløb, Danmark hvert år bruger på at behandle sygdomme, der følger i kølvandet på lav uddannelse, arbejdsløshed og andre former for social ulighed, viser DSI`s beregninger.