Kommunerne kæmper for ikke at sprænge regeringens rammer, selvom presset fra fagforeninger, forældre og ældre vokser

Omkring 7500 københavnske forældre og pædagoger stod mandag sammen på Rådhuspladsen for at forsvare deres børn, mens kommunens politikere inde i byrådssalen førstebehandlede et budgetforslag med massive nedskæringer på børne- og socialområdet.
Samtidig protesterede tillidsfolk fra fagforeningen BUPL foran Rådhuset i Aalborg mod budgetplaner, der vil koste op mod 130 af deres kolleger jobbet.
- Besparelserne vil medføre færre hænder, øget arbejdspres og mere sygefravær. Vi er dybt bekymrede for forebyggelsesområdet, siger Inge Hansen, formand for BUPL i Nordjylland, til Arbejderen.
Presset på kommunernes stramme økonomiske rammer stiger blandt ansatte og brugere flere steder i landet.
På ældreområdet forventer næsten fire ud af fem kommuner, at serviceniveauet vil falde efter nytår, og det får nu Ældre Sagen til at mobilisere sine medlemmer til protester.
- De nye spareplaner er klart uanstændige. Ældre Sagen har påpeget, at svækkede ældre burde have ret til tilbud om for eksempel en tur i frisk luft hver dag, rengøring hver uge og bad hver dag frem for den dagsorden, der nu er sat, hvor mange kommuner måske vil sænke rengøringen til hver tredje uge, siger chefkonsulent i Ældresagen, Olav Felbo.
Ældre Sagen sætter derfor i den kommende tid fokus på nedskæringerne og opfordrer samtidig lokalafdelingerne til at tage kontakt til de lokale politiker.

Pres på rådhusene
Selvom mere end halvdelen af landets kommuner regner med væsentlige besparelser til næste år, sprænger de foreløbige budgetter stadig både regeringens skattestop og anlægsloftet for nybyggeri og renovering.
Det kom frem, da landets borgmestre sidste uge var samlet for at diskutere kommunernes budgetter.
Mens 12 kommuner regner med at sætte skatten op i 2009 vil kun tre sætte den ned. Det betyder, at kommunerne samlet set kommer til at opkræve 600 millioner kroner mere end i år.
Samtidig har kommunerne i alt planlagt anlægsudgifter for 18,7 milliarder kroner. Det er 3,7 milliarder mere end statens loft på 15 milliarder giver dem lov til.

Nye nedskæringer
Alligevel vil kommunerne ikke bryde med regeringen.
Borgmestrene besluttede på mødet i stedet at bruge de næste to uger på at lede efter endnu flere nedskæringer i budgetterne, så de samlet kan overholde regeringens ramme.
- Det er en svær opgave, og vi er langt fra i mål. Men alle har erklæret villighed til at arbejde for det, og vi mødes igen om to eller tre uger, fortæller formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), til Arbejderen.
Hvis kommunernes skat samlet set stiger, giver økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening staten ret til at konfiskere det beløb, som skatten er steget med. Staten vil inddrive en fjerdedel af beløbet fra kommunernes samlede bloktilskud og tre fjerdedele fra de kommuner, der har sat skatten op.
Fra i år kan staten samtidig skære op mod en milliard kroner i bloktilskuddet, hvis kommunerne sprænger rammerne for service og byggeri eller anlæg.
Truslen om de økonomiske sanktioner har fået flere kommuner til at kalkulere med at hæve skatten mere end nødvendigt for at sikre sig penge til at udfylde de huller, sanktionerne vil efterlade. Det får formanden for Kommunernes Landsforening til at kritisere sanktionssystemet.
- At kommunerne sætter skatten op for at ruste sig mod sanktionsudgifter illustrerer på glimrende måde, hvor håbløst sanktionssystemet er. Kommuner mangler ti millioner kroner men sætter i stedet skatten op, så man får 40 millioner kroner, fordi de ved, at staten tager 75 procent. Det er fuldstændig håbløst, siger Erik Fabrin.

Her sparer kommunerne
55 procent af kommunerne regner med væsentlige besparelser næste år. 46 procent af kommunerne mener, det skyldes regeringens udgiftsstop.
Børn: 22 procent af kommunerne vil skære i udgiften per barn, mens kun ni procent vil bruge flere penge. Forældre i 29 procent af kommunerne skal regne med prisstigninger i dagtilbudene.
Ældre: 23 procent af kommunerne vil spare på udgiften per ældre, mens 13 procent vil bruge flere penge. 19 procent regner med, at prisen på mad til de ældre vil stige.
Kilde: FOA