Danske EU-parlamentarikeres syn på direktivforslaget om patientrettigheder deler sig efter, om man ser hospitalsbehandling som et kollektivt ansvar eller ej

Når vi herhjemme har et sundhedsvæsen, som ikke kan klare opgaven, er det da ganske naturligt, at man så må have ret til at købe behandling i udlandet på statens regning.
Det mener Karin Riis Jørgensen, EU-parlamentariker for partiet Venstre. Hun støtter derfor kraftigt det forslag til EU-direktiv om patientrettigheder, som EU-Kommissionen lagde frem for et par måneder siden.
- Jeg ser det som en meget vigtig ting, at vi nu med EU-direktivet får lavet klare og gennemskuelige regler for vores ret som europæiske patienter til at blive behandlet i udlandet - i stedet for, at det er EF-domstolen, som skal fastslå de rettigheder. Jeg sætter patienten i centrum og ikke systemet, siger Karin Riis Jørgensen til Arbejderen.
- I dag har vi jo patienter, der ikke bliver behandlet. De risikerer at dø - nogle af dem gør det faktisk. Jeg kan simpelt hen ikke fatte dem, der prioriterer systemet over alt andet - selv menneskeliv, siger Karin Riis Jørgensen.

De få eller de mange
Men EU-direktivet vil ikke ændre ved, at vi har et sundhedssystem, der koster menneskeliv - tværtimod, mener Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU.
- Det grundlæggende spørgsmål er, om vi vil have et sundhedsvæsen for de få eller for de mange. EU-direktivet vil være en fordel for de bedst stillede, de ressourcestærke som enten selv kan undersøge eller få andre til at undersøge, hvor man hurtigst og billigst kommer i behandling i udlandet, siger Søren Søndergaard.
- Det bliver i endnu højere grad end før de ressourcesvage, som vil stå tilbage i det offentlige sundhedssystem, der udsultes mere og mere. Den ressourcestærke kan tage til udlandet og overleve. Den ressourcesvage, der fejler nøjagtig det samme, kan blive her og dø. Dét er Karin Riis Jørgensen-modellen.
- Der er så nogle, der argumentere med, at når nogle tager til udlandet, eller på privathospitaler herhjemme, så vil der blive mere plads til de andre på de offentlige sygehuse. Men du kan jo allerede nu se, at her bliver der skåret ned, i takt med at privathospitalerne vokser sig store. Den udvikling vil kun blive forstærket med EU-direktivet, siger Søren Søndergaard.
I stedet for at sige ja til EU-direktivets individuelle ret til at købe sig til behandling i alle EU-lande, burde vi herhjemme sørge for at investere i et offentligt sundhedsvæsen, som vil sikre alle ret til hurtig og effektiv behandling, mener Søren Søndergaard.
Men det ene udelukker ikke det andet, mener Karin Riis Jørgensen.
- Der er jo mange eksempler på, at det offentlige system kunne mande sig op og blive bedre til at lede og fordele arbejdet, erklærer hun.

En dansk opgave
Men et EU-direktiv, der ser borgerne som kunder i en sundhedsbutik, hvor man kan vælge mellem de forskellige varer, gør det netop meget svært at sikre en national politisk styring af sundhedsvæsenet, påpeger Søren Søndergaard.
- Og det er sådan set min største anke: Hospitalsbehandlinger og sundhedsydelser i Danmark bør være både et ansvar og en opgave for det danske Folketing. Det skal være muligt billedligt talt at klynge en sundhedsminister og en regering op på deres ansvar og forlange udskiftning, hvis der bliver løbet fra det.
- Derfor må vi i EU slå fast, at det danske sundhedsvæsen er en dansk opgave, som EU ikke skal blande sig i - heller ikke EF-domstolen, konkluderer Søren Søndergaard.

De mange er vigtigst
Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet for Socialdemokratiet, peger også på, at det er de fås interesser, der bliver varetaget med direktivet. Det betyder efter hendes mening ikke, at det skal forkastes men derimod ændres. Og EF-domstolens domme skal respekteres.
- Mit udgangspunkt er ikke de måske fem procent, der vil søge behandling i udlandet, men de 95 procent, der bliver behandlet herhjemme i det nationale sundhedssystem, siger Christel Schaldemose.
- Det er deres interesser, vi skal varetage.
- Selvfølgelig skal vi sikre, at de rettigheder, som EF-domstolen har sikret patienterne, håndteres på en måde som er rimelig. Men mit hensyn er først og fremmest de svage patienter, dem der ikke tager ud. Og her skal vi have garantier i direktivet for, at det er os som nationalstater, der kan fastholde, at det er os der planlægger og os der organiserer det hele, siger Christel Schaldemose til Arbejderen.
- Her er det vigtigt, at det er det nationale sundhedssystem der forhåndsgodkender behandling i udlandet. Vi skal have præciseret hvilke betingelser EU-kommissionen vil lægge til grund for at acceptere disse forhåndsgodkendelser. Det er nogle af de ting, jeg har tænkt mig at fremsætte ændringsforslag om.
- Vi skal som udgangspunkt kræve en forhåndsgodkendelse, og hvis den enkelte EU-stat så vurderer, at på de og de områder er det ikke nødvendigt, så kan den afskaffe den. Det skal være dem, der har ansvaret for skatterne, der kan bestemme hvordan skattepengene bruges, mener Christel Schaldemose.
Hun fremhæver betydningen af, at vi har fokus på, at vi hjemme i medlemslandene opbygger systemer, som sikrer at patienterne kan behandles i hjemlandet.
- Hvis det nu havde været tilfældet i Danmark i dag, havde det her jo slet ikke været et problem. Det er vigtigt at huske på. Hvorfor er det lige, at regeringen ikke har sørget for, at det danske sundhedsvæsen fungere på en måde, så alle er sikret den nødvendige behandling? Men måske passer det dem ganske udmærket at kunne 'bevise', at det offentlige sundhedsvæsen ikke fungerer optimalt, og at vi derfor skal have flere privathospitaler, og lade markedskræfterne styre.
- Jeg kan godt se, at det er vigtigt vi laver et styrket samarbejde mellem sundhedsvæsener i EU til gavn for patienterne. Vi skal selvfølgelig tænke på de patienter, der kan have gavn af behandling i udlandet. Men vi skal i høj grad også tænke på de patienter, der bliver behandlet herhjemme, og derfor skal vi sørge for, at hvert EU-land har mulighederne for at styre udviklingen og selv prioritere og indrette sit sundhedsvæsen, slutter Christen Schaldemose.

R: Et godt direktiv
Det er godt, direktivet om patientrettigheder kommer på banen nu, så det ikke er EF-domstolen som lægger linien, mener Johannes Lebech, EU-parlamentariker for de Radikale.
- Så vi hilser direktivet velkommen. Men det bliver nok en lang diskussion, så det bliver nok først efter næste valg til Parlamentet, det kan vedtages. Et af diskussionspunkterne er jo forhåndsgodkendelser, altså for eksempel om man skal have lov til at tage ud og få en behandling i udlandet, som ikke er godkendt i Danmark. Det er jeg selv ikke helt afklaret på.
- Så er der jo også prisdifferencen, som indeholder et solidaritetsproblem på europæisk plan. Hvis jeg tager til Bukarest for at få en hjerteoperation, har jeg danske penge med. Jeg kan få dækket op til, hvad en sådan operation koster herhjemme. Det er jo nok mere tvivlsomt om en rumæner kan tage til Skejby og få dækket omkostningerne, for prisen i Rumænien vil nok ligge noget under, hvad det koster på Skejby, siger Johannes Lebech.
Han forudser en 'skræmmekampagne' fra EU-modstanderne.
- De vil nok sige, at der med det her direktiv vil stå 500 rumænere udenfor Skejby Sygehus og kræve at blive opereret, og det vil vælte alle de danske ventelister og så videre. Men det vil næppe gå sådan, for det vil rumænerne jo ikke have råd til.
- Det, der er interessant fra dansk side er, at danske patienter nu får mulighed for at udnytte ledig kapacitet i andre EU-lande og at man samarbejder om behandling af sjældne sygdomme. Men det er da ikke ukompliceret, det her, det må du gerne citere mig for.
Johannes Lebech har ikke konkrete forslag til ting, som skal ændres i direktivet.
- Der er selvfølgelig en generel nervøsitet i medlemslandene for, at de vil få frataget muligheden for at få lavet deres egen sundhedsplanlægning. Men det er der jo taget højde for i direktivet - den mulighed bevarer man. Som udgangspunkt er vi tilfredse med direktivet. Så må vi se hvad der dukker op i de kommende diskussioner om det, slutter han.