Det koster ikke noget at tage sig en lur. I Haslev bliver de ældre lagt i seng fra klokken 17.30 - så de er sikret samme service som alle andre ældre i storkommunen

'Du kan sove, når du bliver gammel!'
Det ordsprog har politikerne i den nye Faxe Kommune taget til sig.
Arbejderen er taget på besøg på plejehjemmet Grøndalshusene i Haslev. Det består af fem huse med plads til ti ældre i hver.
Her er dækket fint op med kopper, kagetallerkener, servietter og teskeer. Kaffen er sat over, og kagen står og venter.
Men der mangler nogen. Dem det hele handler om: Nemlig de ældre beboere. De sover. Nu er der ikke noget galt i at tage sig en middagslur. Men siden Haslev Kommune den 1. januar sidste år blev lagt sammen med Fakse og Rønnede kommuner i den nye Faxe storkommune, har de ældre sovet en del.
Hvis der så bare var tale om en masse aktiviteter, der gjorde de ældre trætte. Men de ligger ikke i deres seng, fordi de er udmattede. Årsagen er, at der skal spares i Haslev, som tidligere har brugt flere penge på sin ældrepleje end Fakse og Rønnede. Nu skal de ældre have samme 'service' overalt i den nye kommune.

Leve - ikke sove...
Husene på Grøndalsvej er kun syv år gamle. De er opført efter det såkaldte 'Leve Bo princip'. Ideen er, at de ældre selv er med til at skrælle kartofler og hjælpe til med rengøringen, så godt de kan. Det kræver ekstra hænder at aktive de ældre, i stedet for at de passivt sidder i sofaen og drikker kaffe eller ser fjernsyn. Filosofien er, at aktive ældre er mere livsglade, fordi de har større indflydelse på deres eget liv. Men den slags er der ikke overskud til længere.
- Det er godt, at de ældre får ret til den samme service. Men i stedet for at skære ned og gøre hjælpen ringere, burde kommunen i stedet benytte chancen og sikre det samme gode tilbud til alle ældre. Det er grotesk, at politikerne har valgt den laveste fællesnævner som standard for vores lokale ældrepleje, mener Grethe Houby.
Vi har sat os i sofaen i opholdsstuen. Her har hendes far, Gunnar Houby Olsen på 83 år, boet siden december sidste år. Grethe Houby har selv arbejdet i Grøndalshusene som social- og sundhedsassistent fra 2003 til 2005.
Men kartoffelskrælningen sammen med de ældre, køreturene ud i det grønne og hjem til barndomshjemmet - og alle de andre gode aktiviteter som ældreplejen i Haslev var så berømt for - hører i dag til sjældenhederne. De gik langsomt men sikkert i sig selv, da politikerne i 2006 fastlagde, hvilken standard af pleje de lokale ældre skulle have krav på.

Nedskæring
Med kommunesammenlægningen blev Haslevs 'Leve Bo-ældrepleje' nemlig omdannet til et almindeligt plejehjem. Det gik hurtigt gå op for de ældre, deres pårørende og de ansatte, at det har stor praktisk betydning i hverdagen. De ansatte plejere i dag og aftenvagt blev nemlig straks efter skåret ned fra syv til fem per hus. Det betyder blandt andet, at der kun er en ansat om aftenen til ti beboere. Og nattevagterne, som har ansvaret for alle fem huse, blev beskåret fra tre til to.
De pårørende er rasende over det nye niveau for ældreplejen i Faxe Kommune.
- Jeg har oplevet flere gange, at min far og andre ældre er blevet lagt i seng allerede klokken 17.30. Mange af de ældre kan ikke sige fra. Min far har ikke noget sprog, fortæller Grethe Houby og uddyber:
- Tidligere var der gang i husene med gåture, underholdning med de lokale spillemænd, køreture og gymnastik. Det er vigtigt at komme ud. Ældre er også mennesker. Man oplever intet bag fire vægge. Der er masser af muligheder. Man kan tage med de gamle ud at se, hvor de tidligere har boet. Eller køre ud i det blå og lade dem opleve årstiderne: Høsten, stranden eller bøgen der springer ud, fortæller Grethe Houby.
Hun understrege, at det ikke ment som en kritik af de ansatte.
- De gør alt hvad de kan. Men der skal flere hænder til at løfte opgaverne. Politikerne taler så meget om velfærd. Det er dem vi skal råbe op og holde fast på deres løfter, fastslår hun.
Mens vi snakker kommer endnu en pårørende. Det er Karen Hansen. Hendes mand flyttede sidste år ind i huset ved siden af, da han blev dårligere og dårligere efter en blodprop.
Nu er Karen Hansen i fuld sving med at forberede et fællesmøde for alle pårørende mandag den 6. oktober - og hun vil meget gerne give sit besyv med om dagligdagen.
- Grøndalshusene har forsøgt at holde fast i den gode normering trods politikernes nedskæringer. Hele sidste år har husene brugt vikarer i et forsøg på at opretholde samme gode serviceniveau. Men nu har politikerne sat en stopper for brug af vikarer. Det er for dyrt. Derfor kan vi nu for alvor mærke, at kommunalreformen slår igennem. Der er kommet en hel anden arbejdsgang, end dengang husene blev drevet som 'Leve Bo fællesskab', fortæller Karen Hansen til Arbejderen.
- Især de demente bliver utrygge. De er meget afhængige af, at have nogle omkring sig som kommer, når de råber 'hjælp mig'. Hvis der ikke kommer nogen, bliver de utrygge, fortæller Karen Hansen.

Alene om aftenen
Hende og Grethe Houby forstår godt de ansatte.
- Det er ikke sjovt, at gå alene rundt og arbejde fra klokken 18 til nattevagten møder ind klokken 23.30. Mange af beboerne skal liftes i seng. En del af dem er tunge beboere, der oftest ikke selv kan hjælpe til, fordi de er lammede eller har dårlige muskler, forklarer Grethe Houby.
Derfor er de ansatte nødt til at begynde at lægge de ældre i seng allerede fra klokken 17.30, fordi her er der to til at løfte dem i seng. Her bliver de liggende, indtil der er tid til at tage dem op igen. Nogle af de ældre kommer først op ved en 10-10.30 tiden næste morgen.
- De kan jo ikke komme op samtidig. Når der ikke er flere hænder, end der er, må de bare vente til det bliver deres tur, konstaterer Grethe Houby.
Også nattevagterne er blevet amputeret - fra tre til to.
- Det er ikke ret mange. Der er meget at lave for nattevagterne. Nogle skal vendes, andre skiftes. Pludselig ringer klokken, fordi en er dårlig. Og de demente kan finde på at stikke af! Det er utrygt for beboerne, og det er utrygt for os pårørende, fortæller Karen Hansen.