Skuffelsen genlyder fra inspektørkontorer, lærerværelser og elevråd efter at undervisningsminister Bertel Haarder fredag fremlagde sit forslag til afbureaukratisering af folkeskolen

- Vi havde håbet, at Haarder ville sætte handling bag ordene om at vise tillid til lærere og skoleledere. I stedet får vi at vide, at det er for tidligt at lade skolerne selv bestemme, hvordan elevplanerne skal se ud, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Bertel Haarder lagde i foråret op til en reform af den bureaukratisering, der er eksploderet på skolerne i hans tid som undervisningsminister. Det er de ændringer, ministeren nu har fået grønt lys af forligspartierne bag folkeskoleloven til at gennemføre.
- Ingen ønsker at lærerne skal drukne i irrelevante krav. Kerneopgaven er eleverne og undervisningen, og det er godt ind imellem at få set på, om der er kommet for mange ekstra og unødvendige opgaver ind, som tager fokus fra det væsentlige og generer i det daglige, forklarer Bertel Haarder.
Han vil blandt andet slå de mange omstridte elevplaner sammen til én på de højeste klassetrin, nedsætte kravet til fraværsregistrering og give udvalgte skoler mulighed for lokalt at fravige reglerne.
Men tiltagene er langt fra ambitiøse nok, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.
- Mængden at bureaukratiske og administrative opgaver har nået et omfang, hvor de fylder så meget i hverdagen, at det går ud over skoleledernes muligheder for pædagogisk ledelse af skolen. Vi har givet mange klare og konstruktive anbefalinger til afbureaukratiseringer, men de er desværre kun blevet imødekommet i begrænset omfang. Det er skuffende og et udtryk for et for lavt ambitionsniveau, siger han.
Også Danske Skoleelever er skuffet over reformen.