23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bedstemor på blokadevagt

Bedstemor på blokadevagt

Onsdag, 01. oktober, 2008, 00:00:00

Kravet om en anden politik må komme fra bevægelserne, siger Lisbeth Uhd, der er medstifter af Bedstemødre for Velfærd og Kvindepolitisk Forum

Da Århus Kommune for tre år siden truede med voldsomme nedskæringer på børneområdet, kunne århusianerne møde en gruppe kampklare kvinder omkring pensionsalderen i kampen mod forringelserne.
Under navnet 'Bedstemødre for Velfærd' demonstrerede, aktionerede og blokerede de for børnebørnenes ret til ordentlige daginstitutioner.
- Vi er den generation, der har været med til at opbygge de gode daginstitutioner, så de ikke bare var opbevaring, men et sted, hvor børnene kunne udfolde sig. Vi følte en voldsom harme, da kommunen planlagde store nedskæringer på institutionerne, nu hvor vores børnebørn går der, siger Lisbeth Uhd, initiativtager til Bedstemødre for Velfærd, til Arbejderen.
Lisbeth Uhd har gennem tre årtier været et kendt ansigt i den midtjyske velfærdskamp. Fra 1980 og 17 år frem var hun formand for Dansk Sygeplejeråd i det daværende Århus Amt og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Efter DKP's opløsning meldte hun sig ind i Enhedslisten, men da de første børnebørn et par år senere begyndte at kræve hendes opmærksomhed, blev politiken sat på stand by.
Nedskæringsbudgettet i 2005 blev anstødssten til, at Lisbeth Uhd kastede sig ind i politik igen.
- Det var helt ufatteligt, at man skulle spare så mange penge på daginstitutionsområdet. Det var for meget, til at man bare kunne sidde og kigge på det. Og når man først er blevet aktiv igen, får man jo lyst til at fortsætte, fortæller Lisbeth Uhd.

Ulighed rammer ældre
Når Lisbeth Uhd ikke kan holde sig fra politik, skyldes det ikke mindst vreden over den afvikling af velfærdssamfundet, der finder sted under den borgerlige regering.
- Der bliver større og større ulighed i samfundet. Priserne er steget markant og pensionen følger ikke med. Velfærden bliver opdelt i private tilbud, til dem der har råd, og et skrabet offentligt til dem der ikke har råd, siger Lisbeth Uhd.
- Mange af de steder hvor skoler og daginstitutioner bliver nedlagt, ser vi jo, at forældrene opretter private alternativer. Også på sygehussiden er der fart på privatiseringen, forklarer hun.
Efter et helt arbejdsliv i sundhedsvæsenet smerter det især at se, hvordan sygehusene ændrer sig.
- Behandlingsgarantien betyder, at alle de unge og ressourcestærke patienter vælger private sygehuse, mens de gamle og kronisk syge, som ingen vil have, fordi de koster penge, bliver overladt til et stadig mere luset offentligt system, fastslår Lisbeth Uhd.
Århus Kommune har netop vedtaget endnu et budget med nedskæringer på børn og ældre, og Region Midtjylland har måtte finde besparelser på sygehusene for godt en milliard kroner.
- Kommunerne og regionerne er nødt til hele tiden at kigge på økonomien. Det er absurd, at vi skal bruge skattekroner på at redde spekulanterne for bankkrak, mens der igen skal spares på ældreområdet. Genoptræning og rehabiliteringsområdet burde i stedet oprustes, så der både kan føjes liv til år og år til livet. Det, der foregår lige nu, er ikke til at holde ud, konkluderer Lisbeth Uhd.

Forandring uden for Folketinget
Hun er ikke I tvivl om, at en helt ny politik er nødvendig, hvis udviklingen skal vendes og undrer sig over, at Socialdemokraterne ikke bruger velfærdsdebatten offensivt.
- Så længe der ikke er en synlig opposition, er det svært for folk at se, at der er anden vej at gå. Når SF også trækker mere og mere ind på midten, bliver konsekvensen, at folk mister troen på, at noget andet kan lade sig gøre, påpeger Lisbeth Uhd.
Lisbeth Uhd mener, at kilden til forandring skal findes uden for Christiansborgs mure.
- Hvis der skal laves noget om i samfundet, må kravet komme fra de folkelige bevægelser, understreger hun.
Velfærds- og kvindebevægelsen er der hvor de fleste af Lisbeth Uhds egne politiske kræfter lægges. Igennem hele sit politiske liv har hun kæmpet for kvinders rettigheder, derfor deltog hun også i de offentligt ansattes overenskomststprotester før sommeren.
- Forårets lønkamp er noget af det mest livsbekræftende, jeg har oplevet. Det var fantastisk at se, hvordan en helt ny gruppe af kvinder blev aktive. Mange opdagede, hvor god en oplevelse det er at gå på gaden, aktionere og diskutere med folk. Nu er det vigtigt, at den gejst kan fastholdes, påpeger hun.
At fortsætte lønkampsaktiviteten har Lisbeth Uhd blandt andet været med til igennem Kvindepolitisk Forum, et århusiansk netværk af kvindegrupper, fagforeninger og enkeltpersoner, der arbejder for ligestilling og ligeløn.
Her er flere af de social- og sundhedsarbejdere eller sygeplejersker, der arbejdede politisk for første gang under strejken, gået med.
- I foråret lykkedes det at markere, at det ikke bare var folks egne kroner og ører, de kæmpede for, men vores alle sammen velfærd og sundhed. Og det var tydeligt for alle, der deltog i kampen, at der er finansministeren der styrer, hvor mange penge kommunerne og regionerne må bruge. Det er vigtigt, at de folkelige bevægelser og fagbevægelsen fortsætter de samfundspolitiske diskussioner, så folk forstår sammenhængen, siger Lisbeth Uhd.

Et folkeligt krav rejser sig
Når ældre i fem store byer i dag går på gaden for velfærd og lighed, vil Lisbeth Uhd selvfølgelig være at finde blandt demonstranterne i Århus.
Hun ser den nye aktivitet blandt de ældre som en meget positiv del af et generelt politisk stemningsskift i befolkningen.
- Der er en stigende utilfredshed med udviklingen i hele Danmark. Der er ved at rejse sig et fælles folkeligt krav om velfærd frem for skattelettelser, mener Lisbeth Uhd.
Hun peger på, at forårets overenskomststrejke kan have gjort det nemmere for andre grupper at vise deres utilfredshed gennem demonstrationer og anden politisk aktivitet.
- Jeg tror, at konflikten var en øjenåbner for mange. Jeg har aldrig før oplevet en strejke, hvor befolkningens støtte bare steg og steg, som den gjorde her, forklarer Lisbeth Uhd.
Selvom borgerlige regeringer og velfærdsnedskæringer gør Lisbeth Uhd vred, er det tydeligt, at det ikke rokker ved hendes tro på fremtiden.
- Jeg er født optimist. Ellers ville jeg jo heller ikke blive ved at kæmpe. Så ville jeg vel sidde i min stol og strikke - eller hvad det nu er, vi gamle gør, smiler Lisbeth Uhd med et glimt i øjet, som kan ses selv gennem telefonen fra Århus til København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. okt. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland