LO: Undervisningsministeren får det til at se ud som om, der ikke er skåret ned på uddannelserne - han vil nemlig kun sammenligne de positive tal

De unge på landets erhvervsskoler har fået færre penge til undervisning og bygninger,
uanset hvordan undervisningsminister vender og drejer tallene.
Det viser en gennemgang af erhvervsskolernes indviklede økonomi med taxametertilskud og faste tilskud, som LO har foretaget.
Siden år 2004 er tilskuddet faldet med i alt én procent, når man lægger nedskæringerne på taxametertilskud til bygninger, undervisning og fællesudgifter og de faste tilskud sammen.
Allerede i sommer påviste LO, at erhvervsskolerne har fået færre penge per elev.
LO`s udregninger fik undervisningsministeren til at fare i flint og i blækhuset. I to debatindlæg (til Fyens Stiftstidende og Nordjyske) afviste han LO`s tal og bebudede, at tilskuddet til erhvervsskolerne tværtimod er steget.
Men ministerens udtalelser bygger på, at han kun sammenligner tallene for perioden 2007 til 2009.
- Det er en skam, at undervisningsministerens horisont ikke er længere. Det er rigtigt, at netop i dén periode er der givet flere penge. Det skyldes den såkaldte Globaliseringspulje, som skulle kompensere for de mange nye opgaver, som skolerne er blevet tillagt. Hvis man kun kigger på perioden 2007-2009 vil man sige: 'Orv - se hvor skolerne har fået mange flere penge', siger sekretær i LO, Ejner Holst til Arbejderen og uddyber:
- Men hvis tilskuddet i 2009 sættes ind i en større sammenhæng og bliver sammenlignet med de penge erhvervsskolerne fik i 2004, vil man se, at skolerne - uanset pengene i Globaliseringspuljen - har fået færre penge. Det er nemlig især i perioden fra 2004, at der er blevet skåret voldsomt ned, konstaterer Ejner Holst.
Ifølge LO`s seneste udregninger blev der i 2004 brugt 113.594 kroner om året på en elev på de erhvervsfaglige uddannelser. I 2009 vil der efter planen blive brugt 112.693 kroner.
Samtlige af LO`s tal bygger på regeringens egne finanslove.
- Hertil kommer, at løn- og prisudviklingen betyder, at det er blevet dyrere for skolerne at ansætte personale, købe ind og vedligeholde bygninger. Endelig er skolerne blevet pålagt en masse ekstra opgaver, uddyber Ejner Holst.
LO håber på, at undervisningsministeren denne gang tager tallene til efterretning
- Vi er helt enige med regeringen i, at der skal satses på uddannelse. Men det kræver altså, at uddannelserne har de nødvendige ressourcer, og det kan helt indlysende først ske den dag, undervisningsministeren erkender de faktiske tal, siger Ejner Holst.
Ifølge regeringsgrundlaget 'Mulighedernes samfund fra 2007' er målet, at mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i år 2015.
Undervisningsministeren kigger nu på LO`s udregninger - og er endnu ikke klar med en kommentar, oplyser Bertel Haarders pressechef.