Der er brug for ekstra tolv milliarder kroner til sundhed, hvis danskerne skal leve lige så længe som andre vesteuropæere

Danmark er ét af verdens rigeste lande. Alligevel ligger vores levealder på højde med Østeuropa? Det var den dårlige nyhed!
Den gode nyhed er, at det er et politisk valg, om danskerne skal leve længere!
Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem hvor mange penge, der bliver investeret i et lands sundhedssystem - og hvor lang tid befolkningen lever.
Det fastslår direktøren i det uafhængige forskningscenter Dansk Sundhedsinstitut. Han var en af oplægsholderne på Lægemiddelindustriforeningens konference om fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen torsdag i sidste uge.
- Jeg vil gerne fastholde politikerne på, at de har et ansvar for, at dødeligheden er højere i Danmark end i de vesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Det er simpelthen for dårligt, at et rigt land som Danmark har et sundhedssystem, der er ulige og på mange områder for lille, siger Jes Søgaard.
Omgivet af to kæmpe skærme viser han en farverig graf. To linjer følger hinanden så tæt, at de næsten ligger ligge oven på hinanden. Den ene viser udgifterne til sundhed i Danmark fra 1970 til 2003. Den anden vores levealder i samme periode.
- Der er en klar sammenhæng mellem, hvor mange penge vi bruger på sundhed, og hvor lang tid vi lever. Når et samfund investerer flere penge i sundhed, stiger levetiden. En tommelfingerregel er, at for hver gang vi investerer 1000 kroner per indbygger i sundhedsvæsenet, stiger levealderen med cirka 0,4 år, fortæller Jes Søgaard.
De seneste tal fra 2006 viser, at middellevealderen i Danmark er 78,4 år. I Sverige er den 80,8 år og i Frankrig 80,9 år. Mens den danske levealder er stagneret siden 1970`erne, har de andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, overhalet os. Danmark er langt bagefter og på niveau med Albanien og resten af Østeuropa.
- Hvis Danmark skal på niveau med de andre vesteuropæiske lande, skal vi gå fra en to-sporet til en tre-sporet motorvej. Jeg bruger eksemplet med motorveje, fordi det er noget regeringen kan forstå. Den danske befolkning har en forventning om, at de kan få den samme behandling som i andre lande. Hvis vi skal leve op til forventningerne og op på samme niveau som de andre lande, skal den danske sundhedssektor tilføres ekstra tolv milliarder kroner, vurderer Jes Søgaard.

Penge på bordet
Hvis danskerne skal leve længere, er det ikke nok at lægge ansvaret for sundhed over på den enkelte borger - regeringen må også tage et ansvar og investere flere penge i sundhed, mener han.
- Det er rigtigt, at danskerne ryger og drikker mere end andre folkeslag. Men det er kun en del af forklaringen. Vores lave levealder skyldes også, at vi ikke investerer lige så meget i sundhed som de andre vesteuropæiske lande, fastslår Jes Søgaard.
Penge er ikke alt, men:
- Penge kan bruges til investeringer. Hvis der mangler teknisk udstyr, er det svært at stille korrekt diagnose. Hvis vi ikke kan tilbyde den nyeste medicin, bliver behandlingen ikke effektiv nok. Hvis der mangler læger og sygeplejersker øges ventetiden, og patienten risikerer at dø undervejs i behandlingen, konstaterer Jes Søgaard.
Men flere investeringer på finansloven gør det ikke alene. Det skal sikres, at pengene bliver brugt på en fornuftig måde, understreger han, og tager USA frem som eksempel.
USA bruger 93 procent flere ressourcer på deres sundhedssystem end Danmark. Alligevel har de næsten den samme levealder som den danske.
- USA har verdens bedste sundhedssystem. Men kun for 60 procent af befolkningen. Resten har adgang til et forfærdeligt dårligt sundhedssystem, advarer Jes Søgaard. Han pointerer, at pengene skal bruges bredt, så de kommer alle indbyggere i Danmark til gavn.

Unødvendig død
Danmarks lave levealder skylder især, at der hvert eneste år dør danskere af sygdomme, som kunne være undgået.
- I Danmark dør vi af sygdomme som brystkræft og diabetes. Sygdomme som vi ikke burde dø af. Sygdomme, som kan undgås ved effektiv forebyggelse, hurtig diagnosticering og behandling. En dansker har 40 procent større chance for at dø af disse sygdomme end en svensker, konstaterer Jes Søgaard.