Både den enkelte og samfundet vil få det meget bedre af, at der bliver rettet op på Danmarks skæve sundhedsvæsen, erklærer 3F
Vil du leve længere end de fleste? Så køb et hus i Søllerød og få dig en uddannelse! I Danmark er det nemlig sundhedsskadeligt og direkte livsfarligt at være ufaglært og bo i områder som for eksempel Nørrebro i København.
- Det viser tydeligt den sociale ulighed i vores sundhedssystem. Det skæve sundhedsvæsen bliver ikke bedre af, at de private sygeforsikringer (der sikrer hurtig adgang til privathospital, red.) er skattefrie. Har man ingen forsikring, må man vente længere på et offentligt tilbud, fastslår Jesper Lund-Larsen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F.
Han holdt oplæg på sidste uges sundhedspolitiske konference i København.
Ved at gøre op med den skæve sundhed vinder både den enkelte og samfundet: Den enkelte får et bedre liv. Og så kan samfundet spare en masse penge, mener 3F som har regnet lidt på tallene.
- Ved at forebygge og forhindre sygdomme blandt de lavtuddannede vil produktionen rundt om på landets virksomheder og i det offentlige stige med 18 milliarder kroner som følge af mindre sygdom. Udgifterne til indlæggelse og behandling kan nedsættes med 3,2 milliarder kroner, hvis de lavtuddannede bruger sundhedsvæsenet lige så lidt som de langtuddannede, konstaterer Jesper Lund-Larsen.
- De lavtuddannede udfører det hårdeste arbejde. De har ingen indflydelse på arbejdspladsen, og kan ikke selv bestemme deres arbejdstider. Derfor har de dobbelt så stor risiko for stress og forhøjet blodtryk. Desuden har lavtuddannede ikke råd til at købe sunde fødevarer som fisk, frugt og grønt, forklarer han.
Det er ikke kun de voksne ufaglærte der rammes. Det er også deres børn.
- Sund mad i daginstitutionerne er kun for dem, som har råd. Og 50.000 børn kan ikke gå til idræt, fordi deres forældre ikke har råd til at betale deres medlemskab, konstaterer arbejdsmiljøkonsulenten fra 3F.
Sundhed 2008
360 personer fra hele sundhedsverdenen deltog i torsdags i Lægemiddelindustriforeningens konference 'Sundhed 2008' om fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen.
De lyttede, kommenterede og stillede spørgsmål til en række eksperter, brugere, faglige, virksomheder og politikere.
Du kan læse mere om konferencen på www.sundhed2008.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278