24 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HK: Stop privatisering af beskæftigelsesindsatsen

HK: Stop privatisering af beskæftigelsesindsatsen

Fredag, 10. oktober, 2008, 00:00:00

Gribskov Kommune har sat det kommunale jobcenter til salg med det formål at omdanne det til aktieselskab fra 2009. Udviklingen er gået for vidt, mener HK

Fagforbundet HK er stærkt kritisk over for indsatsen for at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet.
Og især kritisk, når det handler om at lade private aktører overtage dele eller hele områder, for eksempel et jobcenter, som i dag varetages af det offentlige.
- Udviklingen er gået for vidt. Det handler om mennesker. Derfor hverken kan eller skal beskæftigelsesindsatsen i Danmark drives på normale markedsvilkår, siger Mette Kindberg, næstformand i HK Danmark, til Arbejderen.
Som konkret eksempel nævner hun Gribskov Kommune. Her er det kommunale jobcenter sat til salg med det formål at omdanne det til et aktieselskab fra 2009. Det er et skridt, der langt overgår den hidtidige praksis, hvor kommuner og jobcentrene har hevet private aktørere ind som et supplement til de kommunale driftsopgaver.
- Når man gør beskæftigelsesindsatsen til en forretning, så frygter vi, at de svageste ledige ryger bagest i køen. For hvorfor bruge krudt på de ledige, der har brug for opkvalificering, hvis der står andre arbejdsmarkedsparate lige for, lyder det fra næstformanden.
Hun mener, at Danmark blot behøver kigge på erfaringerne fra Holland og Australien, for at se, at det er både dyrt, ineffektivt og til skade for såvel de arbejdsløse som borgerne at udlicitere hele eller dele af beskæftigelsesindsatsen.
Som alternativ peger HK på en bedre og hurtigere aktivering. At fokus for indsatsen skal være på de arbejdsløse. Og at der kommer mere opmærksomhed på opkvalificering og uddannelse frem for ensidig fokus på job. Endelig skal der stilles de samme krav til private udbydere som til offentlige.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland