Hvis politikerne ikke sætter en stopper for deres egen lovgivnings- og kontroliver, er det utopi at snakke om afbureaukratisering, mener flere eksperter

Regeringens meget omtalte afbureaukratiseringsreform kan kun lykkes, hvis politikerne skifter kurs. Det er nemlig deres regel- og kontrolmani, som er hovedårsagen til det bureaukratiske bøvl.
Det fastslår en række eksperter, som ugebrevet Mandagmorgen har talt med.
- Efter mit skøn har den offentlige servicesektor aldrig tidligere brugt så mange kræfter på styring og indsamling af information, siger professor Jørgen Grønnegård Christensen til Mandagmorgen.
Han understreger, at regeringen er gået meget detaljeret til værks, når det gælder kontrollen med kommunerne. Men efter hans mening skyldes strømmen af regler også oppositionens politikere, som ofte reagerer på enkeltsager og kræver opstramning gennem endnu flere regler.
Carsten Greve, professor ved Copenhagen Business School, opfordrer politikerne til at acceptere, at der er mange regler og i stedet mindske antallet af kontrolinstanser.
- Man burde analysere de mange kontrolinstitutioner, der er årsag til reglerne. Er det for eksempel altid nødvendigt, at en institution både kontrolleres af staten, kommunen og en uafhængig akkrediteringsinstitution, spørger han.
De eksperter, Mandagmorgen har talt med, mener ikke, at det er umuligt at gennemføre en regelsanering, men den risikerer let at drukne i den strøm af nye reguleringer og kontrolforanstaltninger, der udgår fra Christiansborg. Ifølge eksperterne kan resultatet blive, at der efter reformen er flere i stedet for færre regler.
Jørgen Grønnegård Christensen henviser blandt andet til, at regeringens kvalitetsreform vil indføre en række nye måle- og kontrolforanstaltninger på blandt andet børne- og ældreområdet.