Til januar udkommer en 4500 sider lang moppedreng om PET`s udspionering og registrering af lovlig politisk virksomhed under den kolde krig

Næsten ti år og 60 millioner kroner har PET-kommissionen brugt på at blive færdig med sin rapport om PET`s overvågning af lovlige politiske partier og bevægelser og af faglige konflikter fra 1945 til 1989. Men nu er sidste punktum i gang med at blive sat. Til januar udkommer et solidt værk på 4500 sider fordelt over 16 bind.
Det lyder af mange sider. Men ét af medlemmerne i PET-kommissionen, juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, er i tvivl om, hvorvidt man har fået det hele med.
Det er begrænset, hvor meget PET-kommissionen reelt har kunnet kigge PET (Politiets Efterretningstjeneste) i kortene. Det er nemlig PET selv, der har bestemt hvor mange og hvilke kort, der er blevet uddelt, forklarer han.
- Vores kommissorium er begrænset af, at vi kun må undersøge bestemte sagsområder. Det giver nogle særlige problemer, fordi PET derfor skal sortere i de papirer, vi har adgang til og ikke adgang til. Det giver uundgåeligt en usikkerhed med hensyn til, om vi får alle dokumenterne med. Den usikkerhed forsøger vi at komme til livs ved at foretage stikprøvekontroller i PET's arkiv. Vi er endnu ikke færdige med disse stikprøvekontroller, siger Jens Vedsted-Hansen til Arbejderen.
PET-kommissionen blev nedsat af Folketinget i 1999, efter at dokumentarprogrammet 'Fakt2eren' året før havde afsløret, at PET havde infiltreret lovlige politiske partier og bevægelser i 1980`erne og 1990`erne.

PET vælger ud
Også kommissionens formand, landsdommer Leif Aamand, indrømmer overfor Arbejderen, at det er PET, som udvælger de dokumenter, kommissionen har adgang til.
- Det er korrekt, at det er PET , som har fremfundet de sager, som hører under vores kommissorium. Sådan må det af praktiske grunde være. Det ville være umuligt for kommissionen selv at gøre det. Men sager, hvor der kunne være tvivl om, hvorvidt de hører under vores kompetence, har vi for en sikkerheds skyld fået. Hertil kommer, at vi har haft uhindret adgang til at foretage stikprøver i alle sager i hele PET's arkiv, siger Leif Aamand.
PET`s lukkethed får ikke den øverste ansvarlige for PET-kommissionen til at slå i bordet og kræve fuld indsigt af hensyn til undersøgelsens troværdighed. Leif Aamand mener, at lukketheden - både hos PET`s og hos kommissionen - er helt naturlig.
- Der er altså tale om en efterretningstjeneste. Og her arbejder man med hemmelige papirer. Dem kan man ikke bare lige lukke op for. Tænk hvis terrormistænkte bare kunne træde ind ad døren og se, hvordan efterretningstjenesten arbejder. Det kan man ikke. Det ligger i sagens natur, at sådan en tjeneste skal være hemmelig. Ellers kan den ikke fungere, fastslår Leif Aamand.
Han mener ikke, at forskningen og i sidste ende undersøgelsens konklusioner bliver bragt i fare af PET`s monopol på de gamle dokumenter.
- Vi er ikke et forskningshold. Vi er en PET-kommission med en bestemt, afgrænset opgave. Vi har fået tildelt en opgave og er underlagt en lov, understreger han.
Ikke kun PET sidder tungt på de dokumenter, som skal muliggøre kommissionens arbejde. Også Justitsministeriet har været lang tid om at udlevere sine dokumenter. I foråret - mere end otte år efter undersøgelsens start - fandt embedsmænd i Justitsministeriet i et pengeskab pludselig en sagsliste over akter, som PET-kommissionen endnu ikke havde fået udleveret.

PET-høring før offentliggørelse
Nu mangler kun trykning, korrekturlæsning - og så lige en høring. Inden rapporten kommer til offentlighedens kendskab, skal PET`s chefer og justitsministeriets embedsmænd nemlig tjekke det endelige resultat.
- Eventuelle fejl i beretningen kan det komme på tale at rette. Øvrige bemærkninger fra de hørte personer, vil blive optaget som bilag, fortæller Leif Aamand.
I løbet af de næsten ti år, kommissionen har arbejdet, har de fem medlemmer og deres medhjælperstab på fem-seks historikere og reseachere kigget på ikke mindre end 13.000 sager og besvaret de 400 spørgsmål, som Folketinget har stillet.
Leif Aamand afviser at løfte sløret for, hvilke episoder, organisationer eller enkeltpersoner, der er blevet forsket i. Blandt de sager, som PET-kommissionen sandsynligvis vil tage op, er PET`s infiltrering af Socialistisk Arbejderparti, Den Dansk-Kurdiske Forening og bogcaféen Regnbuen. Overvågningen af disse tre organisationer blev afsløret af de to agenter, der stod frem i dokumentarprogrammet.
PET`s registrering af danske statsborgere fandt sted på trods af, at regeringen i september 1968 klart forbød PET at overvåge og registrere politisk aktive borgere. Budskabet fra de folkevalgte politikere var ikke til at tage fejl af: 'Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed', hedder det i regeringens erklæring fra den 30. september 1968.
Alligevel fortsatte PET ufortrødent med at infiltrere, overvåge og registrere solidaritetsbevægelser, partier og fagbevægelsen.

Lukkede døre
Da PET-kommissionen blev nedsat, fik den mulighed for at afholde åbne afhøringer, så offentligheden kunne følge med i arbejdet. Men offentligheden er kun blevet inviteret indenfor til at overvære afhøringerne i ganske få tilfælde.
- Vi har afhørt mere end 90 forskellige vidner. Først og fremmest fra PET og fra Justitsministeriet. Vi har også foretaget afhøringer blandt de enkeltpersoner, som har været udsat for registreringen. Men jeg vil ikke sige noget hvor mange, erklærer Leif Aamand og uddyber:
- Vi må kun holde offentlige afhøringer om spørgsmål af generel karakter. Dette behov har vi fået dækket i de fem offentlige afhøringer, vi har foretaget. Her har vi fået belyst generelle emner, som eksempelvis hvad PET`s opgaver er.
Kun i ganske få enkelttilfælde har PET-kommissionen inddraget de folk, der er blevet overvåget.
- Vi har rettet henvendelse til nogle personer, og fra nogle af disse fået indtryk af deres holdninger. Det har imidlertid været vores generelle indtryk, at man ikke har været særlig interesseret i at udtale sig nærmere til os. Endvidere har kun en enkelt selv henvendt sig til kommissionen, og det har egentlig undret os, hvis man gerne ville have sin version frem, slutter Leif Aamand.

PET-kommissionen
PET-kommissionen blev nedsat af Folketinget i maj 1999. Kommissionen skal kortlægge PET`s overvågning af lovlige politiske partier og bevægelser og af faglige konflikter i perioden 1945 til 1989.
Kommissionen har desuden til opgave at belyse om PET`s infiltrering, overvågning og registrering i perioden 1968 til 1989 er sket i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som har været fastsat af Folketinget og regeringen.
PET-kommissionen består fem medlemmer: Leif Aamand, dommer (formand for kommissionen), Ditlev Tamm, juraprofessor, Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor, Regin Schmidt, historiker, Johnny Laursen, historiker.
Herudover råder kommissionen over en sekretariatschef, en forhørsleder, samt en stab på fem-seks historikere og researchere.