Seminar om EU og aftalesystemets fremtid afslørede, at både eksperter og faglige ledere mangler klare svar på EF-domstolens angreb på faglige rettigheder

Der er simpelt hen ikke nogen klare løsninger på den krise, som fire EU-domme i løbet af et halvt år har skabt for aftale- og konfliktretten i det danske arbejdsmarkedssystem. Og det gælder både, når vi taler om rent danske løsninger og løsninger på EU-plan.
Det er det noget grumsede billede, der står tilbage efter et seminar om EU og aftalesystemets fremtid, som de tre faglige hovedorganisationer LO, FTF og AC havde indbudt til i mandags. Seminaret var velbesøgt, men de konkrete svar på EF-domstolens domme, som åbner for systematisk løndumping, udeblev.
- Vi er ikke i noget sikkert retligt landskab her. Man pløjer ny jord, uanset hvad man beslutter sig til at gøre, opsummerer en af oplægsholderne, juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Kristiansen.

Pandoras æske
Det gør det ikke lettere, at den jord, der ifølge Jens Kristiansen nu skal nypløjes, nærmest kan karakteriseres som en både politisk og juridisk sump.
EU`s Udstationeringsdirektiv spiller en væsentlig rolle i de foreløbig fire domme mod aftaleretten. EU-dommene fastslår, at EU-landenes myndigheder og fagforeninger ikke kan kræve, at virksomheder fra andre EU-lande sikrer deres udstationerede ansatte bedre løn og arbejdsforhold, end de minimumskrav der er fastlagt i direktivet.
Men at ændre på direktivet vil næppe føre noget godt med sig. Direktivet er nemlig resultatet af et politisk kompromis mellem EU-lande, der fortolker det vidt forskelligt, vurderer Jens Kristiansen.
Samme melding kommer fra seminarets anden juridiske ekspert, Jonas Malmberg fra Uppsala Universitet.
- En ændring af udstationeringsdirektivet - det tør medlemslandene ikke åbne for. Det vil være det samme som at åbne låget på Pandoras æske - det vil slippe kaos løs, mener Jonas Malmberg.

Dansk løsning kan give bagslag
Når det gælder 'den danske løsning' - regeringens Lavaludvalgs forslag til en tilføjelse til den danske udstationeringslov - finder det heller ikke nåde for Jens Kristiansens juridiske øje.
- Forslaget baserer sig på en meget firkantet fortolkning af Laval-dommen (også kaldet Vaxholm-dommen - red.), nemlig at man kun kan konflikte for lønkrav, hvis der er lovgrundlag for disse lønkrav. Det mener jeg ikke er rigtigt. Men
hvis det er, så er det tvivlsomt om forslaget går vidt nok til at vi kan sige, at der nu er lovgrundlag for at kræve løn efter danske overenskomster. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på det i lovforslaget, siger Jens Kristiansen.
Derimod kan den danske fortolkning af Laval-dommen give EF-domstolen skyts til endnu mere vidtgående domme i fremtiden, advarer Jens Kristiansen.
- Når medlemslandene selv fortolker dommen sådan, at man kun kan stille lønkrav, hvis der er lovgivning om lønnen, så kan man vel ikke fortænke EF-domstolen i at anlægge samme fortolkning, siger Jens Kristiansen.

Kirurgkniv i direktiv
Ole Christensen, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne, mener derimod, at Laval-udvalgets forslag har løst problemet for Danmark. Men der er også brug for en 'europæisk løsning', og her er en ændring af udstationeringsdirektivet ifølge Ole Christensen et af de bedste bud - selvom udstationeringsdirektivet er lidt af en Pandoras æske
- Hvis man først åbner for en revidering af direktivet, kan man risikere at ende med noget meget værre. Det er jo højrefløjen, der er stærkest både i EU-kommissionen, i Ministerrådet og i Parlamentet. Men jeg mener, at man kan åbne for en ændring af ganske bestemte elementer i Udstationeringsdirektivet, foreslår Ole Christensen.
- Så kan vi få præciseret, at Udstationeringsdirektivet er et minimumsdirektiv - at der skal være mulighed for, at medlemslandene kan gå længere end direktivet. Det er også det, vi foreslår i den betænkning om truslen mod kollektive aftaler i EU, vi i disse dage diskuterer i Europa-parlamentet, oplyser Ole Christensen.
- Ifølge betænkningen skal det også præciseres, at aftale- og strejkeretten er grundlæggende rettigheder, som ikke er underlagt retten til fri bevægelighed af arbejdskraft og serviceydelser, men at rettighederne er ligeværdige, tilføjer Ole Christensen.
LO-formand Harald Børsting advarer mod en genåbning af Udstationeringsdirektivet.
- At genåbne Udstationeringsdirektivet med en pincet - det skal vi altså have flere garantier for, at det kan lade sig gøre, end blot en 'Ole-garanti'. Alt hvad vi rører ved, er risikofyldt. Hvordan kan du Ole være så sikker på, at du kan føre operationskniven så præcist, spørger Børsting.

EFS: EU-overenskomst
Catelene Passchier, der sidder i ledelsen af EU`s LO-sammenslutning EFS, er lidt ude med riven efter de nordiske aftalemodeller
- Der er meget rigtigt i EF-domstolens basale kritik: At jeres aftale-systemer er meget svære at gennemskue for udenlandske arbejdsgivere. Både arbejdsgivere og arbejdstagere skal kunne gennemskue, hvad deres rettigheder er. Er det jeres hensigt kun at beskytte, hvad I har, eller er I parat til at diskutere ændringer, siger Catelene Passchier, der dog retter hovedskytset mod EF-domstolens domme.
De forvandler aftale- og konfliktretten fra en social, faglig rettighed til en juridisk ret, som arbejdsgiverne nu kan få nedlagt 'fogedforbud' mod, mener hun.
- Dommene sammenblander også arbejdskraftens frie bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser, så udstationerede arbejdere betragtes som en del af tjenesteydelsen, altså som en vare. Vores svar-strategier kan for eksempel være koordinering af overenskomster, og at vi går aktivt og synligt ind i udarbejdelsen af EU-lovgivningen. Og så, frem for alt: Organisere, sagde EFS-repræsentanten.
Forhandlinger om EU-overenskomster kræver ligestilling mellem parterne, og den ligestilling har EU-dommene forrykket, mener Catelene Passchier, der på seminaret efterlyser velvillighed fra arbejdsgiverside.
- Hvad mener du, Jørgen, er der en vej for os? Vi kan ikke gå ind i en forhandling med ulige våben, vi skal have magtbalance, ikke bare i lovgivningen, men også i forhandlinger, siger hun henvendt til Jørgen Rønnest, formand for EU`s arbejdsgiver-sammenslutning Business Europe, som også sidder i panelet.

Hvad er problemet?
Det er en arbejdsgiverrepræsentant i EU-medvind, der svarer på EFS-repræsentantens spørgsmål.
- Kan en europæisk aftale være vejen frem til en løsning på problemet, spørger du. Jeg spørger: Hvad er problemet?
- Du siger, at konfliktretten ikke må underlægges begrænsninger af EU`s indre markedsregler, men på alle andre områder er konfliktretten jo underlagt begrænsninger. Det indre marked er en forudsætning for øget vækst og velstand, Business Europe er enig i dommene, vi ser ikke noget europæisk problem, lyder svaret fra Jørgen Rønnest.