Siden satspuljeordningen blev indført, har det kostet forsørgere på kontanthjælp 46.000 kroner, mens enlige folkepensionister har måttet bøde med 39.000 kroner

Siden 1993 har Folketinget snuppet i alt ni milliarder kroner fra pensionister og kontanthjælpsmodtagere til at finansiere den såkaldte satspulje.
Da politikerne i forgårs indgik forlig om, hvordan puljen skal udmøntes til næste år, besluttede de samtidig, at en enlig folkepensionist næste år skal have 458 kroner mindre om måneden, end hun ellers ville have fået, mens forsørgere på kontanthjælp må klare sig for 545 kroner mindre hver måned.
- 458 kroner om måneden er meget for en folkepensionist. Det er helt uhørt, at politikerne på den måde tager penge fra de ældre, siger formand for Ældremobiliseringen, Ove Christiansen, til Arbejderen.
Satspuljen, som går til projekter for socialt udsatte, bliver finansieret ved, at politikerne hvert år skærer 0,3 procent af det beløb, overførselsindkomsterne skulle stige med, hvis de skulle følge prisudviklingen i samfundet.
Nye tal, som Enhedslisten har fået fra Finansministeriet, viser, at enlige folkepensionister på den måde har betalt 39.336 kroner til ordningen, siden den blev indført i 1993. Forsørgere på kontanthjælp har måttet bøde med 46.224 kroner i samme periode.
- Partierne bag satspuljeordningen vil gerne tage fra de arbejdsløse og pensionisterne, når socialpolitikken skal finansieres, men de undlader nøje samme grupper, når der skal uddeles skattelettelser. Det er med til at øge uligheden i samfundet, og det skal stoppes, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen til Arbejderen.
Enhedslisten er som det eneste parti ikke med i satspuljeforligene.
Selvom Socialdemokraternes sidste kongres vedtog, at partiet er imod satspuljeordningen, mener folketingsmedlem Lise Von Seelen ikke, at det forlig, hun har været med til at forhandle, er i modstrid med kongressens beslutning.
- Før satspuljeordningen blev oprettet, blev overførselsindkomsterne slet ikke reguleret. Ordningen skal ses i den sammenhæng, forklarer Lise Von Seelen til Arbejderen.
Hun lover, at Socialdemokraterne vil undersøge, om satspuljeordningen og den finansiering skal 'nytænkes' i året, der kommer.
Også andre faktorer i reguleringsordningen er medvirkende til, at overførselsindkomsterne ikke følger med den almindelige lønudvikling i samfundet, påpeger Frank Aaen.
En enlig folkepensionist ville således have 2300 kroner mere om måneden at leve for, hvis pensionen blev reguleret efter lønudviklingen, og satspuljeprojekterne blev finansieret over finansloven.
Forsørgeren på kontanthjælp ville være 2750 kroner rigere hver måned.
Frank Aaen håber nu at kunne samle flertal for et forslag om at suspendere udhulningen af overførselsindkomsterne til næste år.