Sidste år gennemførte Danmark som et af de første lande EU`s direktiv om datafangst. Det har kostet over 100 millioner kroner og er intet værd, siger ekspert

Danmark har siden september sidste år haft sin logningsbekendtgørelse, som forpligter teleselskaber og internetfirmaer til at registrere al kommunikation. Loven gælder også hoteller, cafeer, restauranter, campingpladser og store boligforeninger.
Både før, under og efter lovens vedtagelse var der stort set larmende tavshed i den offentlige debat.
For nylig vedtog den svenske Riksdag FRA-loven. Den gav oprindelig det svenske militær lov til at aflytte alle samtaler ind og ud af Sverige. Her kom debatten først, da loven var vedtaget. Men den har ført til, at loven nu ændres.
Det var formanden for den danske it-fagforening PROSA, Peter Ussing, og den finsk-svenske juraprofessor, dekan ved Lunds Universitet, Per Ole Träskman der havde fået til opgave at orientere om overvågningssamfundets elektroniske virkelighed på Retssikkerhedsfondens konference på Christiansborg i sidste uge.
De kommer fra hvert sit faglige hjørne i spørgsmålet om overvågning, men en ting er de rørende enige om: At lovene er inderligt unødvendige, og snarere skal signalere politisk handlekraft i 'Krigen mod terror' end fange fæle terrorister.
- Uden at nævne navne har visse kredse realiseret en længe næret drøm om at få stillet en masse oplysninger til rådighed, erklærer Peter Ussing.

Ingen virkning
Han beklager den manglende debat om gennemførelse af den danske logningsbekendtgørelse. PROSA har ifølge ham gjort meget for at påpege, at loven sætter alle borgere under overvågning.
- Uden for Norden er der stor skepsis over, at staten skal vide så meget om sine indbyggere, siger Peter Ussing. Han undrer sig i det hele taget over, at samfundet bruger den slags total overvågning som at indsamle alle oplysninger om telefonsamtaler, emails og webadgang.
- Det virker ikke, konstaterer han tørt. Og nævner fire gode grunde. For det første er internettet globalt, så ingen aner hvor serveren står. Faktisk er det den amerikanske hær, der i sin tid opbyggede nettet, så det blev decentralt.
- Det forbinder to vilkårlige punkter. Alt andet er usynligt. Det giver lav sårbarhed, forklarer Peter Ussing.

Let at omgå
Peter Ussing mener, at den voldsomme overvågning er til grin, fordi det kun er de naive og de uvidende, som politiet vil kunne skaffe sig viden om. Stort set alle andre kan uden problemer beskytte sig mod overvågning af deres trafik på nettet.
- Der er for det første TOR - den såkaldte 'onion router. Den gør både afsender og modtager anonyme på nettet, fordi den sender sit indhold rundt i små pakker, siger Peter Ussing.
Han understreger, at både det og brug af kryptering er fuldstændig lovligt. Desuden findes der masser af såkaldte åbne trådløse netværk overalt.
Samtidig gør Peter Ussing opmærksom på, at registreringen foretages af private virksomheder, og det giver problemer omkring datasikkerheden. For oplysningerne ligger hos firmaer, der måske ikke råder over tilstrækkelig viden om beskyttelse.
- Vi ved én ting, og det er, at hvis data kan misbruges, så bliver de det også. For eksempel hvis firmaerne glemmer at slette gamle oplysninger. Det er bestemt ikke betryggende, siger Peter Ussing.

Ubrugeligt
Professor Per Ole Träskman gennemgår omhyggeligt den svenske 'Signalspaningslag' - altså den overvågning, der har fået navnet 'FRA-loven', fordi den skal udføres af Försvarets Radio Anstalt.
Han gør først og fremmest opmærksom på, at formålet med indsamlingen af viden ikke er at forhindre kriminalitet. Efter hans mening er formålet udelukkende at forsvare svensk udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitik.
Loven gælder alle kommunikation ind og ud af Sverige.
Desværre for danske borgere og virksomheder står stort set alle de vigtigste danske teleselskabers servere på svensk jord. Og så er de omfattet af aflytningsloven, siger professor Träskmann.
Den voldsomme debat i Sverige har ført til, at loven nu skal ændres på ikke mindre end 15 punkter. Ifølge professor Träskman er den vigtigste ændring, at der skal oprettes en særlig domstol, hvis eneste formål er at tage stilling til signalovervågning.
Men er denne lov i det hele taget nødvendig, spørger professor Träskman. Og svarer selv med at konstatere, at manglen på information er uendelig. Der er altid noget mere at vide.
- Holdningen hos myndighederne er: I ved ikke, hvad der foregår, og I forstår ikke noget. Vi ved og vi forstår, men vi hverken kan eller må afsløre de hemmeligheder, som vi ikke må afsløre, fordi de er hemmelige. Så I må bare tro os. Sådan er myndighedernes logik, slutter Per Ole Träskman.