Ulighed i Danmark i dag er mere skjult end tidligere. Den handler lige så meget om sociale som økonomiske ressourcer, siger statistiker

A si`r a, B si`r be. Rundt omkring er landets førsteklasser godt i gang med alfabetet og de første regnestykker.
Men hver femte barn på skolebænken risikerer aldrig at få den uddannelse og det liv, de ønsker sig. De er født med en baggrund, der giver dem langt ringere muligheder end deres klassekammerater.
- 15 til 20 procent af hver årgang ligger i den såkaldte risikogruppe. De vokser for eksempel op med vedvarende omsorgssvigt, med misbrugsforældre eller få økonomiske ressourcer. Det betyder, at de har stor risiko for ikke at klare sig lige så godt som deres jævnaldrende, siger Niels Ploug, som er direktør for personstatistisk afdeling i Danmarks Statistik, til Arbejderen.

Tal på uligheden
Han satte tal og fakta bag uligheden i dag, da en række danske organisationer i torsdags holdt stiftende konference i 'Alliance for lige muligheder' på Arbejdermuséet i København.
Til konferencen havde Niels Ploug samlet de sidste fem års vigtigste undersøgelser på området fra blandt andre Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet (SFI) og Rådet for Socialt Udsatte.
- I dag viser uligheden sig ikke på samme måde, som den gjorde for nogle generationer siden. Den sociale ulighed i vores samfund handler nok om økonomiske ressourcer, men i endnu højere grad om sociale og kulturelle kompetencer, siger Niels Ploug.
Det er blandt andet hans forskning om den sociale ulighed i Danmark, der ligger til grund for alliancen, som er blevet til på initiativ fra Amnesty International, Genstart Danmark og LO.
- For generationer tilbage havde samfundets ulighed et meget konkret og kontant udtryk: Nogle var rige og andre var fattige. I dag har vi en ny type ulighed, som er mere skjult. Uligheden ses ikke længere kun på tøjet eller lommepengene. Den mærkes på de sociale ressourcer, som børnene får med hjemmefra, sagde LO`s formand, Harald Børsting.

Evnerne er ikke det afgørende
Hans ord blev understreget af Niels Plougs sammenligning af intelligens og baggrund blandt mandlige direktører. Undersøgelsen viser, at drenge, hvis fædre selv er direktører, har markant bedre muligheder for at komme til tops end drenge, hvis fædre er ufaglærte arbejdere - også selvom arbejdersønnerne klarer sig bedre i intelligenstest.
- Kun den allerdygtigste tredjedel af de ufaglærte arbejderes sønner har større sandsynlighed for at blive direktører, end den dummeste tredjedel af de drenge, hvis fædre selv var direktører. Det er altså hovedsagligt andre faktorer end faglige kvalifikationer, der har betydning, fastslår Niels Ploug.
Den nye ulighed betyder blandt andet, at de dårligt stillede børn ikke lærer at begå sig på samme måde som deres jævnaldrende. De lærer ikke at aflæse sociale koder og kan blandt andet får problemer, når de skal navigere i hierarkiet på deres arbejdsplads.
Men uligheden har også mere målbare aspekter i dagens Danmark. Den viser sig blandt andet på sundhedsområdet, der præges af voksende og markante sociale forskelle.
- Børn og unge fra lavere sociale gruppe motionerer mindre, de ryger mere og spiser mere usundt. Det eneste områder, hvor kurven er anderledes, er på alkohol, hvor vi kan se, at unge med baggrund i højere sociale lag drikker mere, fortæller Niels Ploug.
Også på uddannelsesområdet er Danmark markant mere ulige end Sverige, Norge og Finland, påpeger forskeren.