Efterretningstjenesterne er alt for tilbageholdende med at fremlægge deres beviser for domstolene. Det er skidt for retssikkerheden, siger forvaltningsekspert

Samtidig med at politiet og de hemmelige tjenester har fået en lang række øgede beføjelser, når det gælder overvågning, aflytning og ransagning, så køres domstolene ud på et sidespor. Og det er noget skidt, mener Claus Haagen Jensen.
Han er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. På Retssikkerhedsfondens konference om terrorlovene vurderede han deres konsekvenser for balancen mellem politi og domstol.
- Lovgiverne har bevæget sig ind på et område, hvor de ikke har haft den helt store indsigt. Men der skulle demonstreres handlekraft i 2001, sagde Claus Haagen Jensen.
I forsøget på at holde 'terroruvæsenet' nede, blev politiets beføjelser drastisk forøget i de to terrorpakker fra 2002 og 2006. Ifølge forvaltningsprofessoren forrykkede det balancen mellem politi og domstol.
- Domstolenes betydning er blevet reduceret, konstaterede Claus Haagen Jensen.

Øgede beføjelser
Claus Haagen Jensen sætter spørgsmålstegn ved, om stramningerne i lovgivningen reelt var nødvendige. Og om de fører til et bedre resultat.
- Man kriminaliserer noget, der hidtil ikke har været strafbart, og indfører begrebet terror.
Listen over politiets øgede beføjelser er lang og tankevækkende. Dels omfatter den øget adgang til at forlange følsomme personoplysninger fra andre myndigheder.
Samtidig får politiet adgang til at trænge ind i folks privatliv. De må aflæse folks computere med snifferprogrammer og får øget adgang til hemmelige ransagninger. Teleselskaberne får pligt til at registrere og opbevare oplysninger om telefon-, mobil-, email- og webtrafik.
Uden for hjemmets fire vægge forpligtes rejsebureauerne til at aflevere en lang række oplysninger om deres kunder til flyselskaberne. Oplysninger der skal gives videre til myndighederne i det land, man flyver til. Politiet må sågar afbryde al telekommunikation i et byområde.

Domstolene i fokus
Det afgørende for Claus Haagen Jensen er ikke, at politiet har fået en række nye beføjelser. Det er derimod domstolenes betydning.
- I grundloven indgår domstolene som et vigtigt element, for myndighederne kan ikke gøre ret meget uden deres samtykke. Men tendensen til at koble domstolene ud i terrorsager er helt central, sagde Claus Haagen Jensen.
Han understregede, at det hele tiden er vigtigt, at domstolene vurderer fra sag til sag.
- Vi er nødt til at erkende, at der ganske langt skal tages stilling i konkrete sager, hvornår politiet må bruge de forskellige midler, og det kræver at der skal en domstol ind over.
Et af de helt store anstødssten i de retssager, der er fulgt i kølvandet på terrorlovene, er antastelsen af forsvarerens ret til at få indsigt i anklagerens beviser og mulighed for at modsige indholdet i dem, den såkaldte kontradiktion.
Claus Haagen Jensen er bekymret over, at efterretningstjenesterne er så tilbageholdende med at fremlægge deres materiale, så forsvareren kan tage stilling til beviserne mod sin klient.
- Det skal være den absolut sjældne undtagelse, at det sker, mener han.
Retssikkerhedsfondens formål med konferencen om terrorlovene var at forberede det juridiske samfund i Danmark på den redegørelse, som Justitsministeriet udsender i 2009. Redegørelsen indeholder en status over erfaringerne med terrorpakken fra 2006.
Og ifølge Claus Haagen Jensen er der al mulig grund til at revidere terrorlovgivningen.
- Dele af loven kan vi uden skade helt undvære. Vi må sikre, at det fremover er domstolene, der skal godkende tingene fra sag til sag.