Hulda Mader har været med til at forandre Christiania fra et trist militærområde til et grønt rekreativt område for københavnerne.
Når christianitten Hulda Mader går tur med sin hund på christianias voldområde, tænker hun tit på, hvor bart og udtørret det gamle militærområde var, før en gruppe unge i 1971 væltede hegnet og grundlagde Fristaden Christiania.
- Nu er det nærmest som at bo på landet. Jeg stolt over, at vi har været med til at skabe et rekreativt område i København, siger hun til Arbejderen.
Hulda Mader flyttede ind på Christiania i 1985 med sin søn. De første tre år boede hun i et kollektiv, mens hun arbejdede med at gøre en etage i en af militærets gamle våbenlagre beboelig.
- Der var hverken strøm, vand eller varme, så vi indlagde kloak og el og det hele, husker hun.
Samtidig med sit arbejde som psykoterapeut på Nørrebro har Hulda Mader hele tiden været aktiv i Christianias politiske liv.
Hun viser besøgende rundt på fristaden og har igennem ti år siddet i kontaktgruppen mellem Christiania og staten som repræsentant for Nordområdet, hvor hendes hus 'Loen' ligger.
Hulda Mader kunne aldrig forestille sig at bo i et parcelhus eller på en etage i noget ensformigt, alment boligbyggeri.
- At bo på Christiania er meningsfyldt og trygt på en helt anden måde. Vi kender hinanden. Man behøver ikke låse døren, og børnene kan løbe rundt på gaden uden at være bange for at blive kørt ned, påpeger hun.
Ligesom resten af fristadens beboere mener Hulda Mader, at Christiania gentagne gange har fået brugsretten til området. Derfor er hun heller ikke bange for at tabe den igangværende retssag, som skal bevise, at det var ulovligt, da staten ophævede den kollektive brugsret i 2004.
- Vi har ret. Hvis bulldozerne alligevel kommer kørende, bruger staten ikke sin ret, men sin magt. Så er vi ikke længere et retssamfund, mener Hulda Mader.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278