20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F kæmper for skovarbejderne

3F kæmper for skovarbejderne

Fredag, 14. november, 2008, 00:00:00

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg lyttede, da de havde besøg af 3F-delegation fra Nordjylland. De er utilfredse med fyringen af 56 skovarbejdere

Medlemmerne af Miljø- og Planlægningsudvalget lyttede.
Det tør Brian Andersen, faglig sekretær i 3F Midtvendsyssel, med sikkerhed fastslå, efter at han onsdag havde foretræde for udvalget sammen med et par tillidsfolk og fyrede skovarbejdere.
- Vi fik fortalt dem, at vi er utilfredse med fyringen af 56 skovarbejdere og den behandling en statslig arbejdsplads byder det såkaldte grå guld, siger han til Arbejderen.
For nylig fyrede Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, skovarbejderne med meget kort varsel. Det skete med begrundelsen, at de mangler de kompetencer, som 'nødvendige ændringer i organisationen' forudsætter.
- Men det skete, uden at de blev tilbudt efteruddannelse og kompetenceudvikling, som kunne have rustet dem til at varetage nogle af de job, styrelsen nu vil oprette i stedet. Det er ikke en måde at behandle erfarne og efter vores mening yderst kompetente medarbejdere på, lyder det fra Brian Andersen.
Blandt de fyrede er der 16 nordjyder med en gennemsnitsalderen på 58 år og flere af de fyrede er omkring 60 år eller over.
Den nordjyske delegation mener, at der stadig er en del arbejde i den danske natur, der skal udføres og håber stadig på, at nogle af fyringerne bliver trukket tilbage.
- Jeg håber udvalget forstår betydningen af løbende uddannelse, og vil bære den her problemstilling videre til ministeren. Så vil jeg betragte vores besøg som en succes, slutter Brian Andersen.
En tredjedel af Skov- og Naturstyrelsens arbejde er i dag privatiserede, og antallet af statslige skovarbejdere er blevet halveret siden 2002. Den udvikling havde den nordjyske delegation også benyttet anledningen til at advare mod.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland