20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen penge til busser

Ingen penge til busser

Onsdag, 19. november, 2008, 00:00:00

Statsministerens nye grønne vision betyder ikke flere penge til de lukningstruede busser, understreger velfærdsministeren

Regeringen fik i går mulighed for konkret at omsætte statsministerens nye grønne profil i praksis. Der var nemlig forespørgselsdebat i Folketinget om de lukningstruede busruter. Men transportministeren og velfærdsministeren gjorde det klart, at de ikke vil bevilge flere penge til området.
- Det er kommuner og regioner, der er ansvarlige for bustrafikken. De kan ikke skyde ansvaret fra sig, selvom oliepriserne i en periode stiger, sagde velfærdsminister Karen Jespersen.
- Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt en samlet ramme for kommunernes serviceudgifter. Det er op til den enkelte kommune at prioritere indenfor rammen. Rammen er tilstrækkelig stor til at klare udsvingene i oliepriserne, fastslog Karen Jespersen.
De lokale trafikselskaber mangler i alt 277 millioner kroner, hvis den kollektive trafik skal bevare sit nuværende serviceniveau. Det er først og fremmest de stigende olieudgifter, som har fået trafikselskabernes udgifter til at stige voldsomt.
I for eksempel Sydjylland står 23 ud af 60 ruter til at skulle lukkes eller skæres ned. Et lokalt gymnasium er lukningstruet, fordi elevgrundlaget måske bliver revet væk, fordi der ikke er busforbindelse. Regionen har afsat 15 millioner ekstra kroner til den kollektive trafik, men mangler stadig 12 millioner for at få regnskabet til at gå op.
Situationen er den samme på Fyn og andre steder i landet.
På Venstres landsmøde i weekenden fremlagde statsministeren en plan for Grøn Vækst, og slog fast, at han vil '!investere betydeligt i et grønt transportsystem. Den kollektive transport skal være moderne, effektiv og vidtforgrenet!' Men det får altså ikke regeringen til at forhindre de varslede forringelser af busdriften.
- Det er beklageligt, at regeringen ikke har nogen konkrete bud på at afhjælpe den situation, kommunerne står i. Den kollektive trafik er overalt i landet blevet væsentligt forringet, samtidig med at den er blevet dyrere. Det handler om at komme til og fra arbejde og uddannelse, om at sikre et alternativ til bilerne og sikre liv i de små landsbyer, sagde Enhedslistens trafikordfører Per Clausen i gårsdagens debat.
- Regeringen og Dansk Folkeparti har tiltaget sig store beføjelser for at styre regionernes og kommunernes økonomi. Men der hører et ansvar med.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland