19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SAS-forbund kritiserer Sterling-aftale

SAS-forbund kritiserer Sterling-aftale

Fredag, 21. november, 2008, 00:00:00

Normalt blander CAU sig ikke i, hvad andre fagforeninger gør. Med den nye overenskomst for tidligere Sterling-ansatte, gør fagforeningen en undtagelse

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Verner Lundtoft Jensen, formand for CAU, skal sætte ord på de tidligere Sterling ansattes nye overenskomst.
- Det er social dumping af værste skuffe. Vi frygter, det bliver sværere for os at fastholde ordentlige forhold for de ansatte, vi repræsenterer, når vi bliver overhalet indenom af en overenskomst som den her, der betyder drastiske forringelser for medlemmerne, siger han til Arbejderen.
CAU organiserer kabinepersonalet ved SAS i Danmark, og blander sig normalt ikke i, hvad andre fagforeninger foretager sig. Da slet ikke, når det drejer sig om en velorganiseret fagforening under LO. Den aktuelle aftale på resterne af Sterlings fallitbo er således en undtagelse.
CAU`s bestyrelse sammenligner aftalen for det nye Sterling med de aftaler, der er gældende i de få flyselskaber i Danmark, som endnu ikke har indgået overenskomst. 'Hvis det er rigtigt, kan man med god ret spørge sig selv om, hvad det er, man skal med en fagforening', hedder det i en udtalelse.
Tilsyneladende er alt, hvad der hedder faste fridage og anciennitetslister droppet. Det betyder at en stor del af de sterling-ansatte går drastisk ned i løn for at beholde jobbet. Forlydende går på, at nogle af stewardesserne vil få skåret op til 40 procent af lønnen.
Formanden for kabinepersonalet i Sterling, Ursula Bresemann, vil ikke sætte konkrete tal på, men indrømmer overfor Berlingske Business, at det for 'nogle af kollegerne vil komme til at se direkte dramatisk ud på lønsedlen'.
Piloterne skal gå omkring ti procent i løn, mens medlemmerne af HK/ Privat Luftfart bevarer den nuværende overenskomst, siger formand Nicolas Fischer til Newspaq.
Kravet om lavere løn er kommet fra bobestyrerne for efter sigende at have de bedst mulige betingelser for videresalg af konkursboet. Indtil i går var den hemmelige køber den danske kapitalfond Axcel. I går eftermiddags meddelte fonden imidlertid, at den ikke ønsker at overtage Sterling og 430 ansatte.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få kontakt til Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet, som organiserer de tidligere Sterling-ansatte, for at få deres opfattelse af situationen samt konkrete oplysninger om overenskomstens indhold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland