Venstrefløjspartiet IA frygter, at politikerlede blandt grønlandske vælgere kan få et flertal til at stemme nej til en aftale, som næsten alle ellers går ind for

I dag stemmer Grønlands befolkning om en fremlagt aftale mellem Danmark og Grønland om selvstyre. Det er en vejledende folkeafstemning og den endelige magt til at afgøre sagen ligger hos landsstyret og i det danske folketing.
Men under alle omstændigheder ser det ud til, at der er et solidt flertal for selvstyreaftalen i befolkningen og i Landstinget, hvor de tre store partier enige om at anbefale aftalen. Det gælder det liberale Atassut, det socialdemokratiske Siumut og det venstreorienterede IA. Kun Demokraterne anbefaler vælgerne at stemme nej til aftalen - med den begrundelse at det burde være muligt at forhandle en økonomisk aftale på plads, som er bedre for Grønland.
Demokraterne er ikke principielt imod selvstyre.
Det selvstyre, som er til afstemning, er ikke en løsrivelse fra rigsfællesskabet med Danmark. Med vedtagelse af aftalen vil grønlænderne i højere grad end i dag blive herrer i eget hus og folkeretsligt få status som et folk - ikke som nu et 'oprindeligt folk', som er et mindretal i en anden nation. Samtidig vil det grønlandske sprog få status som 'officielt sprog' og ikke som et 'hovedsprog'.

Vrede vælgere
Ledende politikere fra IA er dog bekymrede for, at den vrede, der er i befolkningen mod den nuværende hjemmestyre-administration under ledelse af Hans Enoksen og Siumut kan få mange vælgere til at stemme nej til selvstyreaftalen i protest.
IA`s formand Kuupik Kleist mener, at dagens folkeafstemning kommer til at lide under det nuværende rodede styre, som nærer politikerlede, skriver den grønlandske ugeavis Sermitsiak.
Det kan mærkes på borgermøderne, og Kuupik Kleist oplever, at hans parti bliver slået i hartkorn med landsstyret, selvom det ikke er med i regeringskoalitionen, men blot anbefaler et ja til selvstyreaftalen ligesom Siumut og Atassut.
Kuupik Kleist har tidligere siddet i det danske folketing for IA. I dag er han formand for partiet og leder dets gruppe i Landstinget i Grønland, mens Juliane Henningsen er valgt til Folketinget for IA. Hun deler bekymringen:
- Jeg frygter, at afstemningen bliver et protestvalg mod det siddende uduelige landsstyre. Jeg er bange for, at afstemningen ender med et nej på grund af landsstyrets slingrekurs. Jeg mener landsstyreformand Hans Enoksen skaber modsætninger i befolkningen med sin ensidige grønlandiseringspolitik, der har nationalistiske undertoner, siger Juliane Henningsen til Sermitsiak.

Selvstyre og økonomi
Både hun og Kuupik Kleist mener, at den økonomiske aftale er god og ansvarlig. De afviser kritikken fra Demokraterne, som siger, at aftalen forudsætter hurtigt voksende indtægter til Grønland fra olieudvinding eller salg af uran og andre råstoffer, som findes i undergrunden.
- Det er indlysende, at der er stor opmærksomhed på, hvilke økonomiske konsekvenser selvstyret vil medføre, ligesom der er stor interesse for konsekvenserne på råstofområdet. Det skal understreges utvetydigt, at Selvstyrekommissionen i sit arbejde omkring de økonomiske forhold samt den fremtidige udvikling af økonomien har lagt den nuværende udvikling og de historiske erfaringer som forudsætning. Med andre ord er det ikke en forudsætning for selvstyret, at der findes og udvindes olie, og for den sags skyld heller ikke at vi overhovedet skal udvinde uran.
Sådan sagde Kuupik Kleist i sin tale ved åbningsdebatten da Landstinget tog fat på sin efterårssamling.
Af betænkningen fra den dansk-grønlandske selvstyrekommission fremgår det, at Danmark forpligter sig til at fortsætte med at yde samme bloktilskud til Grønland som i 2007 i en tidsubegrænset årrække uanset vedtagelse af aftalen om selvstyre.
Det betyder, at Grønland vil modtage 3,2 milliarder danske kroner i bloktilskud hvert år. Beløbet pristalsreguleres i henhold til den danske prisudvikling. Det betyder, at der vil være en tendens til at bloktilskuddet til Grønland vil udgøre en faldende del af den grønlandske økonomi fra år til år. Dels fordi inflationen i Grønland er højere og dels fordi det fastlåste bloktilskud vil udgøre en faldende del af en forventet voksende økonomi i Grønland.

Særlige sagsområder
Ud over de 3,2 milliarder kroner modtager Grønland for tiden cirka 800 millioner kroner om året til finansiering af en række sagsområder - blandt andet retsvæsen og politi samt finansiel regulering og kontrol med virksomheder, som selvstyreaftalen åbner for at Grønlands selvstyre kan tage hjem i den takt man ønsker det og selv har penge til det. Når det sker bortfalder den danske finansiering på områderne.
Betænkningen fastslår udtrykkeligt, at det er målsætningen, at 'de kommende økonomiske relationer ikke i sig selv bidrager til at øge forskellen i den materielle levestandard mellem Grønland og Danmark'.
Aftalen fastslår, at 'Indtægter for råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre'.
De første 75 millioner kroner, som Grønland tjener på udvinding af råstoffer, får selvstyret uden at det får nogen som helst konsekvenser for bloktilskudet
Men statens tilskud (bloktilskudet) reduceres ellers med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding, som årligt ligger ud over 75 millioner kroner.
Det betyder, at den dag udvinding af olie og andre råstoffer indbringer Grønland 6,4 milliarder kroner, da nedsættes bloktilskuddet med 3,2 milliarder og er dermed bortfaldet.
Aftalen fastslår, at den danske stat og Grønlands selvstyre samarbejder om råstofrelaterede opgaver de første fem år efter at aftalen måtte blive vedtaget. Derefter bestemmer Grønland, om man vil forny aftalen.

Udenrigspolitik
Selvstyreloven giver ikke Grønland større magt over sin udenrigs- og sikkerhedspolitik, og det har der været uenigheder omkring i Selvstyrekommissionen, fremgår det af betænkning:
'Kommissionen har accepteret, at der med regeringens vurdering af de forfatningsmæssige rammer kun er begrænset råderum for lovbestemmelser, der tillægger selvstyret øgede udenrigspolitiske beføjelser i forhold til situationen i dag. Ikke alle kommissionsmedlemmer har tilsluttet sig regeringens vurdering', hedder det i dokumentet.
På det udenrigspolitiske område giver Selvstyreloven ikke Grønland yderligere beføjelser. Igaliku-aftalen, som sidste år blev indgået mellem USA, Danmark og Grønland er fortsat Grønlands udenrigspolitiske højdepunkt, skriver blandt andre lektor Pia Vedel Ankersen i en analyse i Sermitsiak.
Med Igaliku-aftalen sagde den danske regering og Grønlands hjemmestyre - blandt andet repræsenteret ved IA`s daværende formand Josef Motzfeldt - ja til at USA kan opgradere radaren i Thule, så den kan indgå i USA globale missilskjold.