Slaget står om statens ret til at opsige Christianias brugsret, når Østre Landsrets tre dommere i starten af det nye år afsiger dom i Christiania-sagen

- Vi synes, at vores sag er meget bedre end statens, og regner selvfølgelig med at vi vinder. Alternativt anker vi til Højesteret.
Sådan siger Thomas fra Christianias pressegruppe, efter at retssagen om fristadens kollektive brugsret til det gamle militærområde sluttede i Østre Landsret sidste uge.
Den ti retsdage lange sag sluttede med, at kammeradvokaterne for staten og advokaterne Knud Foldschack og Christian Dahlager for Christiania afgav hver deres procedure.

Brugsret siden 1982
For Knud Foldschack og Christian Dahlager har sagen drejet sig om at bevise, at staten gennem Christianias 36 år lange historie har givet christianitterne grund til at tro, de havde ret til at blive på området på ubestemt tid.
De har blandt andet fremhævet, hvordan daværende miljøminister Erik Holst i 1982 slog fast, at Christiania kan blive uden tidsbegrænsning, og siden tog ud til et fællesmøde på Christiania for at meddele, at beboerne nu fik brugsret til området.
Brugsretten blev bekræftet senere samme år af daværende forsvarsminister Hans Engel, af den første Christiania-lov i 1989 og igen af rammeaftalerne mellem Christiania og staten fra 1991 til 1999.
Derfor var det ulovligt, da Folketinget i 2004 ophævede Christianias kollektive brugsret med den nye Christiania-lov i hånden, har Christiania-advokaterne argumenteret.
Knud Foldschack mener, at ophævelsen enten skal trækkes tilbage eller i det mindste kræver en ekspropriation med erstatning til beboerne, som ofte har investeret årtier af deres liv og det meste af deres indkomst i huse, virksomheder og vedligeholdelse af fællesarealerne på Christiania.

Aftalen blev opsagt
Kammeradvokaterne Stig Grønbæk Jensen og Kasper Mortensen mener på deres side, at staten aldrig har givet christianitterne varig brugsret.
Fra fristadens oprettelse i 1971 til loven i 1989 var der hele tiden tale om ret til midlertidig anvendelse. Og selv i 1989-loven var statens ret til at ændre på områdets udseende anført i lovbemærkningerne, sagde Stig Grønbæk Jensen i sin procedure.
Christianias advokater har lagt stor vægt på, at punkt et om Christianias brugsret i rammeaftalen ikke skulle fornyes jævnligt, på samme måde som punkterne om Christianias vedligeholdelsespligt på området skulle det.
Men det betyder ikke, at fristadens beboere havde fået indskrevet en evig brugsret i aftalerne, lyder kammeradvokatens modsvar.
Statens forhandlere har tværtimod sagt klart til forhandlerne fra Christiania, at det ikke var tilfældet, mener statens advokater.
Derfor var det der skete i 2004 simpelt hen, at den samlede rammeaftale ikke blev fornyet, og det var staten i sin gode ret til, siger de.

Hverdag og ventetid
Christiania har både stævnet staten som fællesskab og som 723 individuelle christianitter.
Der falder dom i fællesskabets sag til februar eller begyndelsen af marts næste år, mens de individuelle sager kommer for retten i december. Her falder formentlig dom i slutningen af marts.
Imens fortsætter hverdagen på Christiania. På næste lørdag starter det årlige julemarked i Den Grå Hal, og allerede nu er fristaden ved at gøre klar til den traditionsrige julefest for hjemløse og andre, der har brug for en alternativ juleaften.
- Vi er også ved at samle kræfterne om at synliggøre Christianias kamp og deltage mere aktivt i den politiske debat i resten af Danmark, siger Thomas.
Han fortæller, at der i løbet af vinteren vil være mulighed for at deltage i arbejdet med forskellige kampagner for Christiania.