Spørgsmålet ikke om vi får B-overenskomster for udenlandske firmaer, der udstationerer ansatte i Danmark, men om hvor stort B`et bliver, afslører høring om Laval-loven
Den såkaldte Laval-lov vil medføre B-overenskomster for udstationerede arbejdere fra andre EU-lande som arbejder i Danmark.
Det stod klart på gårsdagens høring om loven i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Hverken Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer eller de indbudte eksperter og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter stillede spørgsmålstegn ved, at der bliver tale om særoverenskomster på B-vilkår.
Diskussionen gik mest på, hvor stort B`et bliver.
Palle Bisgaard, formand for Byggegruppen i fagforeningen Træ-Industri-Byg København, frygter, at det kan blive et rigtigt stort B.
- Her tænker jeg specielt på minimallønsoverenskomsterne, hvor retten til lokalaftaler og lokale lønforhandlinger forsvinder, fremførte Palle Bisgaard på høringen.
- Sidste torsdag blev jeg opsøgt af direktøren for Bautec, et stort spansk firma, der nu har fået meget arbejde i Danmark. Han overrakte mig en udskrift af udstationeringsdirektivet fra det spanske arbejdsministerium. Han kunne vise mig, hvordan konklusionen var, at vi kun kunne kræve en mindste timeløn og ikke så meget andet, fortalte Palle Bisgaard.
Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet, mener til gengæld, at Laval-lovforslaget vil give fagbevægelsen ret til at kræve det meste af de nuværende landsdækkende overenskomster med i de nye B-overenskomster.
- Vi har blandt andet fået arbejdsmarkedspensioner og feriepenge med under mindstelønsbegrebet ved at kalde det 'udsat løn', forklarede Gunde Odgaard, uden dog at kunne overbevise den skeptiske gruppeformand fra TIB.
Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), henviste til, at ingen jo kunne vide hvordan de nye B-overenskomster vil komme til at se ud - de skal først forhandles på plads af overenskomstparterne, når Laval-loven er endeligt vedtaget.
- Nu har vi fået et aftalerum til at forhandle os frem til overenskomster for de udenlanske tjenesteudbydere. Konfliktretten har altid være underlagt betingelser, så vi skal lade være med at bruge EF-domstolen som skræmmebillede, for det er den ikke, erklærede han.
Selv om der bliver tale om B-overenskomster med stor B, vil der ikke være tale om 'social dumping' i EU-forstand, slog professor Ruth Nielsen fra Copenhagen Business School fast.
- Social dumping, det er når man behandler tjenesteydere fra andre EU-lande dårligere end sit eget lands. Hvis man accepterer at indgå overenskomster med dem, der stiller dem bedre end danske virksomheder, er det ikke social dumping, forklarede Ruth Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278