IA`s formand ser gerne et hurtigt valg, så hans parti kan være med til at omsætte de nye politiske muligheder i praksis
Tre ud af fire grønlændere stemte i forgårs ja til forslaget om selvstyre. Stemmeprocenten blev på 72.
- Nu skal vi videre med at iværksætte forslaget. På fredag skal vi vedtage det i Landstinget, og så skal det op i Folketinget i København. Den 21. juni næste år kan loven træde i kraft, forklarer den grønlandske politiker Kuupik Kleist til Arbejderen.
Kuupik Kleist er formand for venstrefløjspartiet IA, som er det store oppositionsparti. Men i denne sag har IA været enig med regeringspartierne i Siumut og Atassut.
IA ønsker, at repræsentanter for Grønland hurtigt rejser til FN`s hovedkvarter i New York for at få fastslået internationalt, at fra nu af skal man betragte grønlænderne som et folk. Den status mistede man i 1954, da Grønland fik status som et amt i Danmark.
Det grønlandske sprog skal fremover have status som landets officielle sprog.
Forestil dig, at når du går rundt i København, så står alle gadenavne og trafikoplysninger på tysk, lyder det over telefonen fra Nuuk. Det er i det lys, man skal forstå betydningen af at det grønlandske sprog nu får en ny status, forklarer Kleist.
Han tror ikke, at fuld selvstændighed ligger lige om hjørnet. Men han ser gerne et hurtigt valg, så hans parti kan komme til at være med til at omsætte de nye politiske og økonomiske muligheder i praksis.
Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet Søren Søndergaard er i Grønland. Han ønsker Grønland til lykke med resultatet og betegner det som en 'model for, hvordan selvstændighedsspørgsmål kan løses med fredelige og demokratiske midler'.
- Mange steder - for eksempel i EU - ser vi, hvordan beslutningerne flyttes længere og længere væk fra borgerne. Resultatet er, at demokratiet undermineres og borgerne umyndiggøres, siger Søren Søndergaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278