Når sundhedsvæsenet bliver underlagt markedsvilkår, forsvinder den demokratiske kontrol, advarer næstformanden for hovedstadens sygeplejersker

Frit valg, eget ansvar for sundheden, brugerne i centrum - det er ord, som præger regeringens politik på sundhedsområdet. De smager af demokrati, oven i købet nærdemokrati, men det er falsk glasur på en udemokratisk kage.
Det mener Kristina Robins, næstformand i hovedstadskredsen i Dansk Sygeplejeråd, som er stærkt bekymret over udviklingen i det danske sundhedsvæsen. Hun slår fast, at den demokratiske kontrol forsvinder, når sundhedsvæsenet kommer til at fungere på markedsvilkår.
- Privatiseringen af sundhedsvæsenet er voksende. Det vil føre til et A- og B-hold i sundhedsvæsenet med større ulighed til følge, der går imod den grundlæggende holdning og løfte om lige og fri adgang for alle, siger Kristina Robins.
Hun var oplægsholder på en konference mandag om EU, Danmark og demokratiet, som Fagbevægelsen mod Unionen afholdt.
Privatiseringen, som vi kender den med behandlingsgarantien og den medfølgende stærke vækst i privathospitalerne, er kun toppen af isbjerget i den markedsgørelse af sundhedsvæsenet, der finder sted i disse år, advarer Kristina Robins.
- Udviklingen indebærer, at der indføres markedsvilkår og konkurrencelignende tilstande i det offentlige, hvilket har medført en nyopstået konkurrence mellem et offentligt og et privat sundhedstilbud, mener Kristina Robins.
- Man har simpelthen taget ledelsesprincipper og koncepter fra det private og overført det til styring af det offentlige. Vi bevæger os dermed væk fra en administrativ og fagprofessionel orientering over i markedsorientering.
Ud over at bygge på at de ansattes arbejdsindsats skal kunne måles og vejes, bygger markedsprincipperne også på en opfattelse af patienter som 'kunder i butikken.' Det gælder også EU-kommissionens forslag til sundhedsdirektiv om patientrettigheder.
- Det lægger op til, at sundhed er en europæisk tjenesteydelse, hvor patienter kan få behandling på tværs af landegrænser, betalt af deres hjemlands offentlige sundhedsvæsener, påpeger Kristina Robins.
- Det kan åbne op for at sundhedsvæsenet bliver yderligere markedsgjort. Jeg kan se en risiko for mere konkurrence på sundhedsområdet, mindre national kontrol med sundhedsvæsenet og en social skævvridning i form af ulige adgang til sundhedsydelserne, advarer Kristina Robins.
Hun fremhæver, at det er umuligt at fastholde et stærkt offentligt sundhedsvæsen parallelt med en voksende privat sektor.
Fagbevægelsen har en stor opgave i at sikre mere oplysning og debat, så fagbevægelsens medlemmer kan gennemskue udviklingen, i stedet for at give efter for folkeforførelsen og indføre sundhedsforsikringer i overenskomsten, understreger Kristina Robins.