18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trafik for 60 milliarder over 12 år

Trafik for 60 milliarder over 12 år

Tirsdag, 09. december, 2008, 00:00:00

I går fremlagde regeringen sit bud på en samlet plan for dansk transportpolitik frem til 2020. Her følger nogle fakta om planen

En grøn investeringsplan som skal give grøn transport og mindre trængsel. Sådan lyder ifølge regeringen de tre hovedelementer i den trafikinvesteringsplan, som blev fremlagt i går.

Investeringsplan
Der skal oprettes en infrastrukturfond på 90 milliarder kroner, der skal finansiere de kommende års projekter. En stor bid af pengene (cirka 30 milliarder) er dog allerede afsat til især motorveje.
Der er altså kun 60 milliarder kroner tilbage til nye projekter - over de næste tolv år. Langt størstedelen af pengene (22 milliarder kroner) skal gå til et nyt signalsystem langs de mere end 3000 kilometer jernbanespor.
11 milliarder kroner skal gå til at udbygge banen mellem København og Ringsted og opgradere strækningerne Ringsted-Odense og Hobro-Aalborg.
I fonden lægges seks milliarder kroner fra salget af Scandlines. DSB skal spytte én milliard kroner i fonden.
I alt er der kun fundet finansiering for tolv milliarder kroner ud af de i alt 60 milliarder kroner til nye projekter.

Grøn transport
Fremover skal det være dyrere at køre i bil. Registreringsafgiften halveres. Til gengæld omlægges afgifterne, så det bliver dyrere at køre i bil.
Til gengæld er der ikke plads til flere grønne trafikprojekter i trafikplanen. Der gøres intet for at hjælpe den kollektive busdrift. Planen nøjes blot med at konstatere, at 'Det er kommunernes og regionernes ansvar at beslutte service og kvalitet i bustrafikken!'.
Planen nævner mange jernbaneprojekter - men mange lægges i en krukke til videre drøftelse. Og regeringen dropper at bygge letbaner i Århus og København.

Mindre trængsel
En række projekter skal angiveligt sikre mindre trængsel på de danske motorveje.
En motorvej ved Silkeborg sætter sig tungt på en stor del af pengene i infrastrukturfonden - nemlig 6,1 milliarder kroner.
Herudover er der allerede igangsat motorvejsbyggerier, som skal bygges færdig. Det koster ni milliarder kroner.
Og den nye investeringsplan fremtidssikrer motorvejene: Regeringen vil igansætte ikke mindre end ni såkaldte VVM-forundersøgelser, der skal lægge kimen til kommende motorveje på Sjælland, Fyn og i Jylland.


Læs hele rapporten på www.trm.dk eller download nedenfor.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland