På papiret er menneskerettighederne de samme som i 1948 - men terrorlovenes indtog undergraver rettighederne, advarer Amnesty International

I dag fylder menneskerettighederne 60 år. Og i dag modtager samtlige medlemmer af Folketinget et brev med 18 punkter, hvor der skal rettes op på menneskerettighederne i Danmark.
Afsenderen er Amnesty International. Seks af punkterne handler om kampen mod terror. Ifølge menneskerettighedsorganisationen har Danmark sat sin førerposition over styr, når det gælder menneskerettighederne.
Hvis der skal rettes op, må politikerne: 'Respektere retssikkerheden' og 'Opretholde forbudet mod tortur og grusom behandling', lyder to af kravene fra Amnesty.
- Vi er dybt betænkelige ved den måde, regeringen forvalter menneskerettighederne på. Sammen med førende jurister, tidligere PET-chefer og menneskeretseksperter er vi nået til den erkendelse, at det er gået for vidt, siger Amnestys pressechef, Ole Hoff-Lund til Arbejderen.
Han nævner indførslen af terrorlovene og stramningerne af udlændingelovgivningen, som eksempler på, at menneskerettighederne må fejre fødselsdag under pres.
- Med de to terrorpakker er fulgt en række problemer, rent menneskeretligt: Domstolskontrollen er sat ud af kraft. Politiet kan aflytte din telefon og ransage dit hjem uden forudgående dommerkendelse. PET kan indhente personfølsomme oplysninger hos offentlige myndigheder. PET kan aflytte ikke bare mistænkte, men også hele deres omgangskreds, fortæller Ole Hoff-Lund.
Seneste forsøg på at tømme menneskerettighederne for indhold, er regeringens såkaldte tuneser-lovforslag, der pålægger mennesker på tålt ophold at opholde sig i Sandholmlejren og melde sig til politiet der hvér dag. Det er mennesker som ikke kan rejse hjem, fordi de risikerer fængsel, tortur eller dødsstraf. Alligevel er de ikke velkomne i Danmark, mener PET, justitsministeren og Udlændingeservice.
Det er terrorloven fra 2002, der giver PET mulighed for at udvise anholdte og mistænkte. PET skal blot ringe til justitsministeren og sandsynliggøre, at de anholdte udgør en trussel mod statens sikkerhed, konstaterer Institut for Menneskerettigheder.
I sit lovforslag henviser regeringen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som åbner op for at udvise personer, som man vurderer, er en trussel mod den nationale sikkerhed.
- Men spørgsmålet er, hvornår er det en trussel for den nationale sikkerhed, og hvornår er det en individuel trussel? Er mordplaner mod et enkelt individ en national trussel? Den vurdering tager man bare i et lukket forum, og det sætter individets retssikkerhed under pres, advarer Christoffer Badse.