Modersmålsundervisning giver bedre muligheder i folkeskolen, viser flere undersøgelser. Alligevel tilbydes det kun til europæiske og nordiske børn i Danmark
Børn, hvis forældre kommer fra Europa eller et af de nordiske lande, har ret til gratis modersmålsundervisning i skolen. Men hvis de har oprindelse i resten af verden, skal de selv betale.
Det er en del af folkeskolelovens indbyggede diskrimination, fastslår uddannelsesforsker Bergthra Kristjansdttir fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
- Den strukturelle diskrimination fremgår af flere paragraffer i folkeskoleloven. Når de efterleves i kommunerne, er resultatet en diskriminerende praksis, siger hun til fagbladet Undervisere.
Fornyligt fastslog en svensk undersøgelse, at tosprogede børn, der får modersmålsundervisning, i gennemsnit får bedre karakterer end både de svenskfødte børn og de tosprogede, der har fået undervisning i svensk som andetsprog.
Det er ikke en ny erfaring. I 1998 viste et et stort integrationsprojekt med 200 kommunale forsøg, at modersmålsundervisning er vigtigt for både integration og faglig udvikling.
Alligevel afskaffede regeringen i 2002 kommunernes pligt til at udbyde modersmålsundervisning til alle.
Resultatet er, at kun 5000 af Danmarks cirka 70.000 tosprogede elever i dag modtager modersmålsundervisning. 84 af landets 98 kommuner tilbyder overhovedet ikke undervisningen.
- Politikerne har på intet tidspunkt fulgt op på anbefalingerne fra Integrationsprojektet. I stedet har undervisningsminister Bertel Haarder gang på gang slået fast, at dagsordenen i folkeskolen er, at den skal bygge på danske værdier og på det danske sprog. Det er ikke underligt, at kommuner og skoler i praksis nedprioriterer hele området, fastslår Bergthra Kristjansdttir.
Hverken hendes kritik eller den nye svenske undersøgelse får dog undervisningsministeren til at ryste på hånden.
- De lærde er uenige, og vi gjorde det så frivilligt for kommunerne, om de ville tilbyde modersmålsundervisning. Diskussionen har kørt, så længe jeg kan huske, og jeg må indrømme, at jeg synes, troværdigheden er lidt større hos dem, der er imod modersmålsundervisningen. Undskyld jeg siger det. Det er altså folk, der virkelig ved, hvad de taler om. Det andet lyder meget teoretisk. Men jeg tager ikke parti, siger Bertel Haarder (V) til fagbladet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278