17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fingrene væk fra arbejdstiden

Fingrene væk fra arbejdstiden

Tirsdag, 16. december, 2008, 00:00:00

LO, FTF og AC tager kraftig afstand fra beskæftigelsesministerens forsøg på at få stoppet ændringsforslag til arbejdstidsdirektiv i EU-Parlamentet

af Hans Brinkmann
På onsdag stemmer EU-Parlamentet om en række forslag, der skal rette op på det arbejdstidsdirektiv, som EU-landenes beskæftigelsesministre er enige om.
Det nye direktivet er en lempelse i forhold til det gældende, mener de faglige organisationer. De reagerer nu kraftigt, fordi Claus Hjort i et brev til de danske medlemmer af parlamentet opfordrer dem til at stemme forbedringerne ned.
De faglige organisationer tager kraftigt afstand fra det, de ser, som et forsøg fra ministeren på at svække de europæiske lønmodtageres beskyttelse mod i perioder at arbejde mere, end hvad der er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Ingen brug for forringelser
- Der er slet ikke noget behov for at forringe EU-reglerne. For eksempel har de offentlige arbejdsgivere ikke haft ønsker til ændringer i arbejdstiden, endsige ønsker der blev umuliggjort af de nuværende regler. Det står hen i det uvisse, hvad ministeren vil opnå ved at forringe den nuværende EU-beskyttelse af lønmodtagerne, siger FTF`s formand Bente Sorgenfrey.
I et fælles brev til Claus Hjort protesterer de tre organisationer mod direktivet, og afviser ministerens forsvar for det kompromis, EU-landene er landet på.
Beskæftigelsesministeren mener, at hvis direktivet falder, så kan der blive tale om at gribe ind i eksisterende overenskomster. Det afviser de faglige organisationer.
LO frygter det nye direktiv baner vej for længere ugentlige arbejdstider:
- Beskæftigelsesministeren vil gøre det mere almindeligt at arbejde over 48 timer om ugen, uden sikkerhed for at lønmodtagerne får en ordentlig betaling for det. Det tager jeg klart afstand fra, siger LO`s formand Harald Børsting.

Arbejder allerede længere
- Beskæftigelsesministeren er tilsyneladende den eneste i Danmark, der ikke har opdaget, at danskerne allerede arbejder mere. Arbejdsmiljøet for danske lønmodtagere vil blive forringet, hvis ministeren får held til at fjerne den beskyttelse, som EU-reglerne i dag giver lønmodtagerne, når det gælder arbejdstidens længde, siger formanden for Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen.
EU-Parlamentet stemmer om arbejdstidsdirektivet den 17. december ved deres samling i Strassbourg.

Artiklen har tidligere været bragt på www.eufagligt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland