Børn med svag baggrund har fem gange så svært ved at få en uddannelse som børn med stærk baggrund. Mange af dem tager stoffer, mener Venstre

Richard, som vokser op i ejerbolig med uddannede, samboende forældre, har næsten fem gange så store chancer for at få en ungdomsuddannelse som Rasmus, der vokser op i socialt boligbyggeri, med skilte og arbejdsløse eller ufaglærte forældre.
Det viser en ny analyse fra LO.
- I dag er det stadig sådan, at det i høj grad er forældrenes placering i samfundet, der afgør børnenes muligheder. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at acceptere, at social arv spiller så stor en rolle, siger LO`s formand, Harald Børsting.
Analysen tager udgangspunkt i fire risikofaktorer i opvæksten, der alle har betydning for de unges chance for at få en ungdomsuddannelse. Hele 47,6 procent af de unge risikerer at stå uden uddannelse som 25-årige hvis tre til fire af følgende faktorer er opfyldt: Forældrene har kun folkeskoleuddannelse, bor hver for sig, er arbejdsløse eller bor i socialt boligbyggeri.
De samme gælder kun for 9,6 procent af de unge, hvis forældre ikke opfylder nogle af risikofaktorerne.
I 1991 risikerede 13,9 procent af de unge uden risikofaktorer at stå uden uddannelse, mens det samme gjaldt for 46,3 procent af de unge med tre-fire risikofaktorer.
Det er altså blevet lettere for de unge med stærk baggrund at klare sig gennem uddannelsessystemet, og sværere for de unge med svag baggrund.
Venstres uddannelsesordfører, Anne Mette Winther Christiansen, mener ikke årsagen alene skal findes i uddannelsessystemet.
- Undskyld mig, men der florerer stoffer og narko som aldrig før i de unges miljøer, og det tager altså nogle dage at komme ud af sådan en hashrus og være klar til undervisning igen, siger hun til Arbejderen og henviser til samtaler, hun har haft med lærere på blandt andet tekniske skoler.
Anne Mette Winther Christiansen forventer, at forskellen på de unges muligheder vil rette sig, når effekten af regeringens uddannelsesreformer slår igennem i statistikkerne om et par år.