20 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Haarder vil skrue på knapperne

Haarder vil skrue på knapperne

Fredag, 19. december, 2008, 00:00:00

Tyndt befolkede områder trues af seminarielukninger på grund af presset økonomi. Haarder åbner for lille tilskud

Regeringen er nødt til at tilføre penge, hvis yderområderne ikke skal drænes for uddannelsesmuligheder, mener Enhedslisten. Onsdag indrømmede undervisningsminister Bertel Haarder (V), at det måske kan være på tide, at 'skrue lidt på knapperne' og give flere penge.
Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, havde kaldt ministeren i samråd efter, at bestyrelsen for de sjællandske professionshøjskoler, UCSJ, i november besluttede at nedlægge en række lokale seminarier for at samle uddannelserne i fire store campus-enklaver.
- Vi har hele tiden advaret om, at sammenlægningen af landets professionshøjskoler i fem store administrative fællesskaber ville føre til lukninger af lokale uddannelsessteder, når den blev kombineret med regeringens snævre økonomiske rammer. Denne sag viser, at vi har ret, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.
- Heldigvis viser den også, at det nytter at kæmpe imod lukningerne, tilføjer hun.
Efter massive folkelige protester blev lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne i Nykøbing Falster taget til nåde, mens lærer- og pædagogseminarier i Haslev og Holbæk fortsat skal lukke.
- Bestyrelsen i UCSJ har haft en forbandet svær opgave, sagde Bertel Haarder på samrådet.
Ifølge loven om professionshøjskoler skal de regionale skolebestyrelser sikre, at der er uddannelsesmuligheder i hele regionen. Alligevel ville Bertel Haarder ikke garantere, at regeringen vil sikre de nødvendige penge.
Det får Johanne Schmidt-Nielsen til at frygte flere seminarielukninger i fremtiden.
- Jeg er enig i, at UCSJ har haft en svær opgave - men det er ministeren, der gør den svær! Hvis man driver uddannelser som virksomheder, er det klart, at det ikke kan betale sig at køre skoler i udkantsområder med få kunder i butikken, påpeger hun.
f

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland