Beskæftigelsesministeren truer med lovindgreb i overenskomsterne, efter at EU-parlamentet onsdag afviste Ministerrådets kompromis om ændring af EU`s arbejdstidsdirektiv

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fastholder truslen om indgreb i de gældende overenskomster, efter at EU-Parlamentet onsdag afviste dele af det kompromis om arbejdstidsdirektivet, som han og hans ministerkollegaer indgik i sommer.
Afvisningen betyder, at EU`s beskæftigelsesministre nu skal forhandle et nyt kompromis på plads med EU-parlamentet. Men det er umuligt, for Ministerrådets kompromis var en del af en større pakke, så nu er det hele faldet til jorden, mener beskæftigelsesministeren.
- Vi står nu i en situation, hvor vi risikerer at gribe ind i gældende overenskomster og dermed den danske model. Vi risikerer samtidig at forringe det danske sundhedsvæsen, fordi vi blandt andet ikke kan udsætte afvikling af hviletid, og dermed ikke kan sikre det nødvendige beredskab, siger Claus Hjort Frederiksen.
Ifølge Claus Hjort er et indgreb nødvendigt, fordi EF-domstolen i nogle domme har fortolket arbejdstidsdirektivet sådan, at rådighedsvagter, for eksempel tilkaldevagter på hospitaler, fuldt ud skal defineres som arbejdstid. Her ville Ministerrådet have ændret direktivet sådan, at 'inaktiv' arbejdstid på tilkaldevagter ikke blev medregnet. Men det stemte EU-parlamentet nej til.
LO-formand Harald Børsting roser til gengæld EU-parlamentet for at stå fast mod presset, der ikke kun er kommet fra den danske regering.
- Det er helt afgørende, at vi holder fast i ordentlige forhold på arbejdspladserne, og her er de urimeligt lange arbejdstider et problem. De gør det ikke lettere for familier at forene hjemmelivet med arbejdslivet, som ellers også EU har som et mål, siger Harald Børsting.

Også forringelser
EU-Parlamentet holdt dog ikke helt fast. Det vedtog at tredoble beregningstiden for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. LO har sammen med de to andre danske hovedorganisationer FTF og AC ellers advaret om, at 'det i praksis kan betyde en ophævning af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer'
Ændringen betyder, at den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer kan beregnes over en periode på et år, mod nu fire måneder.
Dermed har EU-parlamentet, med LO`s egne ord, 'i praksis' delvis ophævet betydningen af, at det også vedtog at afskaffe den såkaldte opt-out-ordning. Ifølge ordningen kan de enkelte EU-lande via national lovgivning tillade, at arbejdsgivere får ansatte med på en aftale om at tilsidesætte arbejdstidsdirektivets maksimale gennemsnitlige arbejdsuge på 48 timer. Men den mulighed skal udfases over en periode på tre år, besluttede EU-Parlamentet.

Truslen fra Hjort
Truslen om et regeringsindgreb var Claus Hjort Frederiksen ude med allerede før afstemningen i EU-Parlamentet. I et forsøg på at påvirke afstemningen sendte ministeren et brev til samtlige danske medlemmer af EU-parlamentet, hvor han beskrev konsekvenserne af ikke at stemme for Ministerrådets forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet således:
'Med meget stor sandsynlighed vil vi således stå tilbage med det nugældende direktiv med uløste problemer i forhold til EF-domstolens afgørelser vedrørende rådighedsvagter/inaktiv arbejdstid og deraf følgende krav om at gribe ind i gældende overenskomster.' (vor fremh., red.)
Harald Børsting er yderst tilfreds med, at EU-parlamentet på dette område stod fast.
- Det er jo urimeligt, hvis det ikke regnes for arbejdstid, hvis folk står til rådighed og oven i købet opholder sig på deres arbejdsplads, siger Harald Børsting.

Indgreb unødvendigt
LO-formanden forstår ikke, at Claus Hjort truer med at gribe ind i overenskomsterne.
- Vi har i Danmark en lang tradition for at finde praktiske løsninger gennem overenskomster. Vi har jo også gennem aftaler netop løst de problemer, som nogle arbejdspladser har haft i dag med de nuværende EU-regler. Det kan vi også gøre i fremtiden, siger Harald Børsting.
EU-parlamentets vedtagne ændringsforslag åbner da også for, at man kan vægte 'inaktive dele af en rådighedsvagt' med et lavere timetal, når man skal gøre op om man har overholdt arbejdstidsdirektivets 48-timers regel. Desuden tæller disse timer heller ikke, som Hjort ellers antyder, med, når man skal beregne hviletider.