- Hjortens ¤¤stille revolution¤¤ har reelt afskaffet arbejdsmarkedspolitikken, og den danske model risikerer at ryge med i købet, mener konsulent i FOA

af Hans Brinkmann
Under finanslovsforhandlingerne gennemførte regeringen et stille kup mod jobcentrene, som tog fagbevægelsen på sengen. Med et natligt forlig med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fejede regeringen alle aftaler og tidsrammer af bordet og kommunaliserede med et snuptag de statslige jobcentre.
'Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har ønsket en kommunal forankring af jobcentrene, siden regeringen foreslog en kommunalreform i 2004', lød den lakoniske melding fra Beskæftigelsesministeriets den 10. november.
- Efter at ministeren i årevis har gledet af på spørgsmålet, så melder han nu frejdigt ud, at det var, hvad han hele tiden ville. Det er et snigløb mod den danske model, men det er jo ikke det samme som at vinde befolkningen. Vi har aldrig før set en beskæftigelsesminister behandle LO og Dansk Arbejdssgiverforening på sådan en måde, siger Ole Jensen, konsulent i FOA.
- Vi er tilskuere til et stykke, hvor regeringen stille og roligt omkalfatrer hele beskæftigelsespolitikken. Staten slipper ansvaret og overlader det til kommunerne. Gennem de sidste syv år, har man lige så stille flyttet ansvaret, så arbejdsmarkedspolitikken fra at være et fælles samfundsmæssigt ansvar er endt i 98 stykker ude i kommunerne, siger han.

Radikale ændringer
Selvom det er sket bid for bid, så er resultatet blevet radikale ændringer.
- Ingen diskuterer, hvilke rettigheder de ledige skal have, det udløser ingen virak. De ledige er blevet ofret som brikker i et spil, som i virkeligheden handlede om kommunalreformen. Jobcentrene var hele tiden tænkt, som den godbid, der skulle får kommunerne med på reformen, siger Ole Jensen.
- Det er svært at se, hvilke rettigheder du har som ledig. Gennem alle regeringens reformer står det bøjer i neon: Hurtigst muligt i job - uanset hvad. Derfor ser vi, hvordan regeringen helst vil fremrykke aktiveringen til efter tre måneders ledighed. Signalet er klart, enhver der nærme sig et jobcenter mistænkeliggøres. Og det eneste redskab er sanktioner, siger han.
Med det enstrengede system, som Claus Hjort hele tiden har ønsket, er der ikke den store forskel på, om man er forsikret eller ej, påpeger Ole Jensen.
- Hvis du bliver arbejdsløs, så er det ned på kommunen, eneste forskel er, at du får lidt højere dagpenge, hvis du er forsikret. Men der er ikke mange eksempler på, at kommunen har hjulpet nogen til det rigtige job, siger han.

Sund fornuft en mangelvare
- Staten indskrænker sin rolle til at kontrollere om kommunerne efterlever de aftaler og økonomiske måltal, som den sætter op. Vi får et abstrakt styringsinstrument, hvor måltal og økonomi styrer indsatsen overfor de ledige. Det er ikke mærkeligt, at kommunerne gør det økonomisk 'fornuftige' og aktiverer folk hurtigst muligt, de fleste jobcentre bruger en hær af andre aktører til den opgave, siger han.
- Det er lidt af et cirkus, og hele meningen er 'færrest mulig på overførselsindkomst', alle midler er blevet tilladt. Den sunde fornuft er røget ud, ledige er meget forskellige, men de behandles stort set ens, siger Ole Jensen.
I praksis forudsiger han store problemer, når 98 kommunale jobcentre skal forsøge at formidle job på tværs af kommunegrænserne.
- Jobcentrene kan ikke give de ledige et billede af jobsituationen. Hvis du har pendlet fra Næstved til København, hvad skal du så som ledig på det kommunale jobcenter i Næstved, kan de hjælpe dig til et nyt job i København?

Skræmmende udsigter
Resultatet af det, Claus Hjort selv har kaldt sin 'stille revolution', tegner sig - og det er skræmmende, mener Ole Jensen.
- Fagbevægelsen risikerer inden for få år at få det sidste skub ud af døren. Styrepinden er blevet overladt mere og mere til den enkelte arbejdsgiver, og så er der ikke meget tilbage af den danske model. Det fælles ansvar, som Folketinget og arbejdsmarkedets parter tidligere tog for arbejdsmarkedspolitikken, er forsvundet. I realiteten er arbejdsmarkedspolitikken forsvundet, der er ingen sammenhæng mere, den er atomiseret ud i 98 kommuner, fastslår han.
- I respekt for det fælles ansvar for beskæftigelsen har vi opbygget et system, hvor parterne var med til at styre indsatsen i arbejdsmarkedspolitikken. Parterne tog deres ansvar og var med til at prioritere indsatsen. Det er forsvundet bid for bid, med kommunaliseringen er den helt væk, siger Ole Jensen..
- Men det er en gold og frugtesløs vej, som splitter den danske model for alle vinde. Politisk kunne man have valgt i stedet at udvikle partssystemet. Nu er vi bragt i en usikker situation, ikke mindst for det stigende antal arbejdsløse. Fagbevægelsens muligheder for at handle for deres medlemmer er næsten lig nul. De ledige er stort set overladt til sig selv. Det er op til hver enkelt at finde vej ud på arbejdsmarkedet. Det er den borgerlige dynamiske metode, men omkostningerne hører vi ikke så meget til, siger Ole Jensen.

Nye veje
- Slaget er ikke tabt endnu, men hvis vi skal vende udviklingen, så er det på tide at komme med alternative bud og stille krav, og det er der en voksende vilje til i fagbevægelsen, siger Ole Jensen.
- Det handler ikke om at komme tilbage til 'gode gamle dage' men om at udvikle fremtidens arbejdsmarkedspolitik og få genskabt nogle fornuftige styreredskaber, som sætter de ledige i centrum. Og så er der ikke mindst brug for at få genoprettet samarbejdet og respekten mellem parterne og Christiansborg, siger han.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside www.fagligtansvar.dk

Aftale om jobcentre
Fra 1. august 2009 overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, som dermed bliver fuldt kommunalt drevet.
Det er en del af finanslovsaftalen, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Aftalen betyder, at kommunerne fremover skal hjælpe både forsikrede og ikke forsikrede arbejdsløse.