I lyset fra månen, stjernerne og skarpe håndværkerlamper pakkes der i de vestsjællandske skove juletræer i net på livet løs

Der foregår mystiske ting sent om aftenen og om natten i de vestsjællandske skove!
Indledningen kunne lyde som starten på et eventyr. Men det er ikke et eventyr, det er virkelighed. Hovedpersonerne er ikke mystiske nisser, men østeuropæiske arbejdere der knokler løs dag og nat for at kunne købe julegaver til dem derhjemme.
Arbejderen er taget på besøg i 'Hjortbjerghus' hos skovarbejder Jørgen Jensen. Han bor i midt i Nordskoven lidt uden for landsbyen Stenlille på Vestsjælland. Han elsker at være skovarbejder. Han har klatret i tyve meter høje træer i Skotland, og bliver aldrig træt af at fælde træer med sin halvanden meter lange, tolv kilo tunge motorsav på olieblandet benzin.
Hans arbejdsgiver er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer de 18 skove med i alt 4500 hektarer skovbrug og søer fordelt rundt om på Vestsjælland.

Hvem fælder træerne?
I oktober kom arbejdssedlen for de næste par måneders arbejde. Den studsede Jørgen Jensen noget over.
- Jeg kunne læse, at vi i år skal levere i alt 50.000 juletræer til Tyskland og Østeuropa, især til Rusland. Vi er i alt syv fastansatte skovarbejdere. Men vi skal kun levere 3100 juletræer. Hvem skal så fælde de sidste 46.900 træer, spørger Jørgen Jensen.
Sekundet efter giver han selv svaret:
- Det skal udenlandsk arbejdskraft! Jeg har intet imod udenlandsk arbejdskraft. Men jeg har noget imod de forbrydere, som snyder de arbejdere, som rejser hertil langvejs fra.
På papiret ser betalingen o.k. ud. Men lønnen føres ofte direkte tilbage til arbejdsgiveren. Der går rygter om huslejer for polske skovarbejdere på helt op til 3000 kroner per person - om ugen!
- Hvor er ligheden så henne? Det gør mig vred. Men det er svært at bevise, at der er noget galt, for vi må ikke få kontrakterne at se, fortæller Jørgen Jensen til Arbejderen.
Han arbejder til daglig i Tersløse Bøgeskov, Store Bøgeskov og Enemærket.
Indtil for nylig var han fællestillidsmand for i alt 18 skov-, kirkegårds-, og havearbejdere.
Han har flere gange forsøgt at få sin fagforening 3F til at komme på besøg.
- Østarbejderne forsvinder som dug for solen, så snart de får nys om, at fagforeningen er på vej. De har fået strenge instrukser om ikke at snakke med nogen, konstaterer Jørgen Jensen.
Det kræver ingen uddannelse at blive skovarbejder. Enhver kan blive skovarbejder, selvom du aldrig har set en motorsav. Eneste krav er, at du har sikkerhedsbukser og -støvler, høreværn og hjelm med visir på.
- Når der ikke stilles krav til, at skovarbejdere skal være uddannede, er det vigtigt, at vi får lov til at snakke med vores østeuropæiske kollegaer. Ikke bare for at sikre at de får en ordentlig løn - men også for at sikre, at deres sikkerhed er i orden, fastslår Jørgen Jensen.

Ødelægger skoven
Det er ikke kun de østeuropæiske skovarbejdere, som skovens ejere risikerer at ødelægge. Også selve skoven lider, når der skal tjenes hurtige penge.
- At arbejde med skov er langsigtet arbejde. Hvis skovejeren ser skoven som en kortsigtet, økonomisk gevinst, går der ikke lang tid, før der ikke er mere skov tilbage, advarer Jørgen Jensen.
For to år siden kom en flok engelske skovarbejdere på et kort visit i skoven. De var ansat af skovfogeden på akkord.
- De engelske skovarbejdere klippede alle grenene af træet - helt op til toppen. Enhver skovarbejder ved, at du skal stoppe med klippe, før du når toppen og lade tre grenkranse blive siddende på træet. De er træets hjerter og lunger. Uden grene går træet ud. Og så har vi ikke noget at arbejde med til næste år.

Boede i kassevogn
De engelske skovarbejdere er ikke de eneste, der forgæves har prøvet lykken i de vestsjællandske skove. For to år siden forsøgte hele tre hold skovarbejdere at tjene lidt penge hos Stiftelsen. Kun ét enkelt hold kunne få det til at løbe rundt - de boede i en kassevogn.
- Først kom en flok polakker for at klippe pyntegrønt. De skulle betale så mange penge i husleje til deres danske underentreprenør, at de ikke kunne få økonomien til at hænge sammen, fortæller Jørgen Jensen.
Bedre gik det ikke for sjakket af engelske skovarbejdere, som kom efter polakkerne.
- De boede i et sommerhus. Selvom det var uden for sommerhus-sæsonen, kunne de heller ikke få pengene til at løbe rundt. Til sidst kom der et par franskmænd. De holdt længst. De boede også i deres egen medbragte kassevogn.
Det er ikke fordi Stiftelsen Sorø Akademi mangler penge: I 2006 havde de et overskud på ti millioner kroner. Men siden da har skovarbejderne ikke kunne få at vide, hvor mange penge skovejerne tjener.
- Hvert år spørger vi skovfogeden om det seneste overskud. Det er rart at vide, om der er råd til en lønstigning. Men det eneste, vi kan få at vide, er, at det har været en 'fin' sæson. Vi kan ikke få sat tal på, siger Jørgen Jensen.
Det er ikke skovfogedens fortjeneste, at der ligger gaver under træerne og tygges i god mad juleaften.
- Ved den seneste forhandling af vores lokale overenskomst fik vi dikteret, at der ikke var råd til lønstigninger. Jeg gjorde det klart over for skovfogeden, at den slags intet havde med forhandling at gøre. Til sidst fik vi tilbudt en lønstigning på én øre. Så kunne skovfogeden sige, at han skam havde forhandlet!

Hårdt arbejde
Det er hårdt - og til tider også farligt arbejde at være skovarbejder. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden og arbejdsforholdene er i orden.
- Det er et umenneskeligt hårdt slid at være skovarbejder. Skoven er et hårdt sted. Det slider i ryg, skuldrer, hofter, knæ og så videre. Når vi skover, bruger vi hele kroppen. Vi går ude i alt slags vejr året rundt. Det eneste sted vi ikke bliver slidt, er i tyggemusklen, griner Jørgen Jensen.
Den 59-årige skovarbejder går godt ned i knæ en tre-fire gange. Det ligner en gymnastikøvelse, som man ikke skal tage mere end cirka ti stykker af ad gangen. Den erfarne skovarbejder, bekræfter Arbejderens betragtninger.
- Sådan skal du gøre, hvis du skal arbejde helt efter reglerne. Når du gået ned i knæ ti-tyve gange, begynder det at gøre ondt i knæene. Så begynder du at løfte almindeligt, og så får du ondt i ryggen, beretter Jørgen Jensen.
Samtidig stilles større og større krav til arbejderne. Køberne af pyntegrønt og juletræer kræver, at nålene er friske og faste. Derfor har skovarbejderne kort tid til at få hugget og pakket træer og grene. Sæsonen går fra cirka midt i november til den 1. december. Tidligere var sæsonen længere, og der var bedre tid til arbejdet.
- Jeg er overbevist om, at importen af den østeuropæiske arbejdskraft er sat i system. Ellers kan det ikke lade sig gøre, at få så mange arbejdere herop på så kort tid, vurderer Jørgen Jensen.

338 øre for et juletræ
Det er især i 'den søde' juletid, at skovarbejderne skal tjene de penge, de skal leve af resten af året. Om foråret er der lidt plantning på akkord - men ellers laver de fastansatte skovarbejdere resten af året almindeligt skovarbejde og vedligeholder skoven - til en lav løn.
- Når vi ikke fælder juletræer og klipper pyntegran på akkord, har vi en timeløn på 116 kroner før skat. Derfor skal vi tjene vores penge på at fælde juletræer. Men det er hårdt arbejde, fortæller Jørgen Jensen og henter sin seneste oversigt over akkorden for juletræer og pyntegrønt:
338 øre før skat - eller 3 kroner og 38 øre - for at fælde et juletræ. Det er hvad en fastansat skovarbejder får i hånden for at fælde et juletræ på halvanden til to meter, skære de nederste grene af og slæbe det hen til sporet, hvor det skal pakkes i net.
Da skovfogeden ansatte to østeuropæere sidste år, var noget af det første han gjorde at skære 25 øre af akkorden for østeuropæerne. Dén svinestreg har Jørgen Jensen ikke glemt ham for. De fastansatte arbejde havde svært ved at gøre noget, fordi østeuropæerne sagde ja til den lokale aftale og ikke var organiseret.
Akkorden for pyntegran er ikke meget bedre, fortæller Jørgen Jensen, og peger på pyntegran i akkord-oversigten: Ud for den knudrede skovarbejderfinger med hård hud står der: 233 øre per kilo - inklusiv klipning, vejning og bundtning af grenene.
Det hårde slid for at nå akkorden sætter sine spor:
- Hvis du skal opretholde en normal månedsløn og tjene lidt ekstra, er det ekstremt hårdt arbejde. Folk bliver slidt ned. Jeg har to kollegaer - den ene har en dårlig skulder og den anden dårligt knæ.

Op til 70 timers arbejde
Samtidig bliver konkurrencen om juletræerne hårdere og hårdere:
- Der går rygter om polakker, der arbejder helt ned til 30 kroner i timen. De arbejder lørdag og søndag og om aftenen og om natten. Der holder vi andre fri. Men de kan lige så godt knokle igennem, mens de er her, siger Jørgen Jensen.
Om dagen fælder polakkerne juletræerne, og om aftenen og natten pakkes de i net.
- Der ligger en privat juletræsplantage, hvor jeg bor. Jeg kan se det skarpe lys fra arbejdslamperne sent om aftenen og om natten, fortæller Jørgen Jensen.
Den seneste overenskomst har gjort det nemmere for skovejerne, at presse deres arbejdere i skoven til at arbejde længere. Overenskomsten giver plantage- og skovejerne ret til at presse deres ansatte til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på helt op til 45 timer.
- Hvis du starter med at fælde træer, når det bliver lyst, og fortsætter med at putte træerne i net efter det er blevet mørkt og også arbejder lørdag og søndag, ja så når du hurtigt på en arbejdsuge på mindst 60-70 timer, vurderer skovarbejderen.