Kritikere af de kommunale jobcentre frygter, at beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommune-grænsen, når kommunerne kommer til at stå med det økonomiske ansvar

Stilladsarbejderne vil blive ramt af regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om at lade kommunerne overtage jobcentrene.
Det mener John Ekebjærg Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920.
- Vi frygter alvorligt at vores uddannelsesplaner vil løbe ind i store vanskeligheder med det nye enstrengede kommunale system. Når en arbejdsløs stilladsarbejder har brug for et IT kursus eller for regulær stilladsuddannelse, skal han spørge i sin hjemkommune. Det bliver så kommunens økonomi, der i sidste ende afgør, om det kan lade sig gøre eller ej, lyder det fra formanden.
Stilladsbranchen er kendetegnet ved at være afhængig af vejr, vind og kunder. Stilladsarbejderne totalinddækker bygninger, så andre håndværkere kan passe deres arbejde hver dag, uanset vejret.
- Men der er ingen, der kan sikre os mod vejrlig. Det betyder, at der er perioder, hvor der er brug for 10 procent ekstra arbejdskraft, mens der er andre perioder, hvor 10-15 procent af arbejdsstyrken bliver hjemsendt, forklarer John Ekebjærg Jakobsen.

Holder folk i arbejde
På trods heraf er det lykkedes branchen, med hjælp fra a-kasserne, at holde alle stilladsarbejdere i arbejde - igen og igen. Det frygter Stilladsarbejderklubben vil bliver svært om ikke umuligt fremover. Klubben har nemlig 750 medlemmer på Sjælland og Lolland Falster fordelt på 45 kommuner.
- Når kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige, så ser vi en stor risiko for, at de enkelte kommuner fastlægger forskellige politikker, som tvinger vores kolleger i nyttesløs aktivering, på trods af at de i løbet af få dage eller uger vil være tilbage i deres stilladsvirksomhed, lyder det fra John Ekebjærg Jakobsen.
Han opfordrer til, at der bliver udarbejdet en samlet strategi sammen med arbejdsgivere og a-kasserne.

Bekymrede miner
Heller ikke arbejdsmarkedets hovedorgansationer deler regeringens synspunkt om, at det er mest hensigtsmæssigt, at beskæftigelsesindsatsen ligger i kommunerne. I en fælles skrivelse til regeringen lufter LO, DA, FTF, AC og SALA deres bekymring om, at jobindsatsen ikke når ud over kommunegrænserne med omlægningen af jobcentrene.
'Det skal sikres, at opgaverne altid løses på det niveau, hvor de løses bedst. Hvis vi ikke skal opleve paradoksale situationer med for eksempel ubesatte job og flere ledige, så skal beskæftigelsesindsatsen hænge sammen på tværs af kommunegrænserne', hedder det i skrivelsen.
Hovedorganisationerne kommer med 22 krav, som efter deres mening kan sikre at beskæftigelsesindsatsen bliver set i landsperspektiv og fastlægges og styres centralt/regionalt.
Hvordan kommunernes økonomi skal hænge sammen, når de overtager jobcentrene, er ikke endeligt på plads.
- Det, der er meldt ud er, at vi vil sikre bæredygtighed i kommunerne. Men den endelige model aftaler vi med forligspartierne og Kommunernes Landsforening, siger Kommunikationschef i beskæftigelsesministeriet, Søren Gregersen, til Arbejderen.

Økonomien
Han kan intet sige om, hvornår kommunerne får besked om jobcentrenes økonomi.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at dagpenge mv til arbejdsløse a-kassemedlemmer vil blive fordelt til kommunerne over bloktilskuddet. En melding, der har fået flere borgmestre på banen. Med den tilskudsform vil de seks største byer blive underkompenseret for tilsammen 1,5 milliarder kroner.