Amnesty advarer mod, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan bruge en paragraf i forsvarsloven til at sætte grundloven ud af kraft og aflytte alle borgere

Forsvarsminister Søren Gade nægter at svare Folketinget på, om Danmark befinder sig under 'ekstraordinære forhold'.
Spørgsmålet er vigtigt at få besvaret: Hvis Danmark befinder sig i krig eller en 'ekstraordinær' situation, giver en særlig paragraf i forsvarsloven nemlig Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ret til - uden retskendelse - frit at overvåge samtlige telefonsamtaler, postforsendelser og internetkommunikation, der krydser Danmarks grænser.
Det burde være forholdsvist simpelt for forsvarsministeren at svare på, om Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Danmark befinder sig under 'ekstraordinære forhold' som følge af den såkaldte 'krig mod terror'.
Men ministeren har netop givet følgende 'svar' til Folketinget på det enkle spørgsmål:
'Oplysninger af den omhandlende karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne'.
Det er SF`s it- og teleordfører Hanne Agersnap, der har stillet spørgsmålet til ministeren.
Grundloven slår fast, at aflytning af danske borgere kun må finde sted efter en retskendelse.
Derfor vækker svaret vrede hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der i sit seneste medlemsblad gør offentligheden opmærksom på den vidtgående paragraf 17 i forsvarsloven.
- Paragraffen i forsvarsloven sætter jo grundloven ud af kraft. Der skal være stærke argumenter for at gøre den slags. Grundloven er grundlaget for vores demokrati. Hvis forsvarsministeren og FE piller ved grundloven, er det kun rimeligt, at vi får argumenterne at høre. Ellers ender vi med at have en stat i staten uden nogen form for kontrol, siger pressechef i Amnesty, Ole Hoff-Lund, til Arbejderen.
Med forsvarsministerens tavshed får offentligheden formentlig aldrig at vide, om FE overvåger og aflytter al kommunikation, der krydser Danmarks grænser. Ministeren henviser til det særlige udvalg, der skal holde øje med efterretningstjenesterne. Men her er samtlige medlemmer underlagt streng tavshedspligt.
Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Ole Stig Andersen, vurderer, at Danmark efter terrorangrebet mod World Trade Center den 9. september 2001, har befundet sig 'under krig eller andre ekstraordinære forhold', sådan som forsvarsloven beskriver. Det slog han fast på den konference om terrorlovene, som Retssikkerhedsfonden holdt på Christiansborg i oktober.
- I teorien kan vi alle være blevet udsat for hemmelig overvågning de sidste syv år. Og ingen ved, hvornår krigen mod terror slutter. Hvor længe skal vi leve i et land i undtagelsestilstand, spørger Ole Hoff-Lund.
Presseofficer i FE, Lars Küseler, siger til Arbejderen, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vil uddybe forsvarsministerens svar til Folketinget.