Per Stig Møller blev i går presset af Folketingets Europaudvalg til at tage til EU og kræve et stop for EU`s terrorstempling af iranere
De iranske mujahediner, PMOI, skal fjernes fra EU`s terrorliste.
Det er udmeldingen fra udenrigsminister Per Stig Møller efter et samråd i Folketingets Europaudvalg i går. Så klar har ministeren ikke tidligere været i mælet.
EF-domstolen har flere gange krævet, at PMOI bliver fjernet fra EU`s terrorliste. Men hver gang har EU-politikerne alligevel besluttet sig for at beholde iranerne på listen.
- Domstolens afgørelse skal følges, og derfor er den danske indstilling, at MKO (det iranske navn for PMOI, red.) skal fjernes fra listen. Hvis der ikke er nogen, der appellerer, så er MKO fjernet fra listen den 4. februar, siger udenrigsminister Per Stig Møller nu i Berlingske Tidende.
Ministeren åbner, ifølge Folkebevægelsen mod EU, en kattelem for at bevare PMOI på terrorlisten, hvis der kommer nye oplysninger om PMOI. PMOI har fået fastfrosset sine penge og har stået på EU`s terrorliste siden 2002.
Folkebevægelsen mod EU vil se resultater, før de jubler:
- Desværre er det ikke første gang, at Europaudvalget har troet, at det havde sikret lidt retssikkerhed i EU. Dog handler det ikke om ord, men om handling. Derfor står tilbage at se, om PMOI rent faktisk bliver pillet af terrorlisten, eller om EU-lederne atter engang vil opfinde 'nye oplysninger', siger Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard.
I næste uge behandler EU-parlamentet et forslag, som blandt andet kræver, at EU-lederne skal respektere EF-domstolens afgørelse om at fjerne PMOI fra terrorlisten.
EU`s såkaldte Clearing House, hvor embedsmænd forhandler om hvilke enkeltpersoner og organisationer der skal sættes på EU`s terrorliste, mødes i dag og i morgen, oplyser Folketingets EU-oplysning til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278