Fattige, arbejdsløse og ufaglærte er dobbelt så syge som højtlønnede og veluddannede. Et relativt problem, siger sundhedsminister

Arbejdere og arbejdsløse fylder omkring dobbelt så meget i venteværelset hos lægen, i hospitalssengene og køen på apoteket som de vellønnede og veluddannede.
Danskernes sundhedstilstand afhænger nemlig i høj grad af deres baggrund og indkomst, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Sundheden i Danmark er ulige fordelt. Folk med mindre uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet lever kortere, er mere på hospitalet og hos lægen og bruger flere penge på medicin, siger Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Arbejderen.
Uligheden viser sig blandt andet, når de ufaglærte på 25-64 år i gennemsnit bruger 2200 kroner om året på medicin, mens den samme aldersgruppe med lang videregående uddannelse kun køber medicin for 1400 kroner om året.
Den samme skævhed ses i antallet af besøg hos den praktiserende læge, de ambulante sygehusbesøg og hospitalsindlæggelserne.
De ufaglærte er gennemsnitligt indlagt i 0,7 dage, mens de faglærte er i 0,4 dage, altså omtrent det halve.
Skævheden slår også igennem, når man ser på danskernes indkomst. For eksempel går kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i gennemsnit dobbelt så meget til lægen, som folk der er i arbejde.
- Det vidner om, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne har helbredsmæssige problemer, der gør det svært at tage et arbejde, uanset hvor meget de presses økonomisk, påpeger Lars Andersen.
Kun på antallet af tandlægebesøg vender kurven den anden vej. Her kan man se, at folk i arbejde og veluddannede væsentligt oftere sætter sig i tandlægestolen end ufaglærte og arbejdsløse.
- Det skyldes givet den høje brugerbetaling på tandlægeområdet, og ikke at de dårligst stillede har bedre tandsundhed. Mens de veluddannede får lavet nye kroner, vælger de arbejdsløse tandlægen fra, siger Lars Andersen.
Han peger samtidig på, at undersøgelsen viser, at de danskere, der har mulighed for skattefinansierede, arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, netop er de, der har mindst brug for sundhedsydelser.
- Samlet viser det, hvor vigtigt et gratis, offentligt sundhedssystem er, fastslår Lars Andersen.
AE-rådets undersøgelse bekræfter en social skævvridning i sundhed, som flere sundhedsøkonomiske eksperter har dokumenteret gennem 2008.
Alligevel mener sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke, at regeringen bærer ansvaret.
- Det er et relativt problem. Ingen siger, at det er blevet ringere for de socialt udsatte, der er bare nogen, der virkelig er kommet med på sundhedsvognen, siger han til Berlingske Tidende.
Sundhedsministeren lover dog, at uligheden vil blive tænkt med, når den forebyggelseskommission, regeringen har nedsat, i begyndelsen af dette år fremlægger sit udspil til en ny national indsats på forebyggelsesområdet.