På kort tid er den gennemsnitlige timeløn på nogle byggepladser i Storkøbenhavn faldet fra 200 til 170 kroner. Det kom frem under gårsdagens aktion

HK`ere i sikkerhedssko og -hjelme! Murere og tømrere med mappe og kuglepen!
Der var lagt op til tværfaglig aktion, da 200 fagligt aktive fra en række LO-afdelinger i går besøgte 239 storkøbenhavnske arbejdspladser. Formålet var at lytte til, hvad der rører sig på kontorer og byggepladser.
- Det har været en god dag. Alle lokale fagforeninger burde beslutte at have sådan en dag en gang om måneden. Det gode er, at det er tillidsfolkene, aktivisterne og de enkelte ude på arbejdspladserne, som er med til at forny fagbevægelsen. Vi vender fagbevægelsen på hovedet og tager udgangspunkt i medlemmerne, siger formand for LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, til Arbejderen.
Og de fagligt aktive fik masser af input med hjem, som de kan arbejde videre med: De blev bekræftet i, at der er store problemer med at organisere udenlandsk arbejdskraft. Og så er den gennemsnitlige timeløn på nogle byggearbejdspladser på kort tid faldet fra 200 kroner til 170 kroner.
- Arbejdsgiverne henviser til krisen. Det er helt sikkert et problem, vi skal tage op: Hvordan sikrer vi de lokale overenskomster? Og hvad er bluff og spekulation i mere profit - og hvad skyldes reelt krisen, siger Peter Kay Mortensen.
Dagen gav nye udfordringer - men også nye muligheder: Aktivisterne mødte 95 tillidsrepræsentanter, og der blev skabt 78 nye kontakter på arbejdspladser, som ønsker et nyt besøg.

Ned fra femte sal
For en gruppe af aktivisterne startede dagen klokken 6.30 på femte sal i HK Hovedstaden på Amager i København med kaffe, kanelstang og rundstykker. Efter en kort briefing om dagen var det ud på arbejdspladserne.
Arbejderen tog med to HK`ere, og mødte både it-nørder og tømrere - ansigt til ansigt. Bevæbnet med helt nye sikkerhedssko med jern i snuden og lige så nye sikkerhedshjelme var formanden for HK it, medie & industri i Hovedstaden, Simon Tøgern, og tillidsrepræsentant for samtlige 1200 administrativt ansatte i Novo Nordisk, Dorte Sejr, klar til at møde folket på gulvet.
Første stop er Københavns Byret. Her har de to tømrere, Jon Ungermand og Jakob Schøn fra tømrerfirmaet Jakon, haft deres arbejdsplads i halvandet år.
Byretten er en af de bedre pladser, synes de to tømrere. Der var dog lige et par underbetalte estere inde at vende. Men de vågne tømrere henvendte sig straks til bygherren og begyndte at stille spørgsmål til vilkårene for esterne. Få dage efter var de væk.
De to kammerater synes det er godt at få besøg af fagbevægelsen. Det sker jo ikke så tit, bemærker Jon Ungermand:
- Det er rart at vide, at vi får noget for vores kontingent, og de ikke bare sidder inde på kontoret. Det er vejen frem. Jeg får tit at vide, at fagbevægelsen er usynlig. Den her slags initiativer gør det nemmere at overbevise andre om fagbevægelsen, mener han.
Fagbevægelsen er bestemt ikke fremmed for ham. Da han blev ansat i firmaet, stod det simpelthen i hans ansættelseskontrakt, at han skulle meldes ind i tømrernes fagforening TIB.
- Jeg er optaget af løn. Det er jo derfor vi går på arbejde. Vi tjener især penge på akkordarbejde. Men vores akkord-prisliste over hvor meget vi skal have for at sætte en kvadratmeter gips op eller lægge en kvadratmeter gulv, er håbløst forældet. Vi skal knokle os halvt ihjel for at få en ordentlig løn. Prislisten har stået stille ved de sidste overenskomster. Den skal opjusteres. Priserne på mad stiger jo også, siger Jon Ungermand til Arbejderen.

Krise presser løn
Hos HK er de første bekymrede medlemmer begyndt at ringe ind og bede om råd, fordi deres firma forsøger at bruge den økonomiske krise og trusler om fyringer til at trykke lønnen.
- Arbejdsgiverne fortæller simpelthen vores medlemmer, at hvis de går ti procent ned i løn, så behøver firmaet ikke fyre så mange, beretter Simon Tøgern.
Fra Københavns Byret går turen til HK`ernes hjemmebane: It-virksomheden Eksponent. I et stort, aflangt rum med udsigt over Rådhuspladsen sidder softwareudviklerne Mikkel Ovesen og Anders Bohlin foran deres skærme og hakker løs i tastaturet. Men der bliver kigget op fra skærmene, da de to faglige aktivister melder deres ankomst.
Mikkel Ovesen synes ikke, at han har det store behov for en fagforening, selvom han er medlem af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).
- Men det har måske også noget at gøre med, hvor jeg befinder i livet. Jeg er studerende og har ikke tænkt så meget over eksempelvis pension. Personligt forhandler jeg selv min løn, og tager mig af ting, jeg synes skal rettes i hverdagen. Jeg betragter ikke mig selv som arbejdstager, men snarere som en slags freelancer. Men jeg kunne godt tænke mig at arbejde mindre, lyder det eftertænksomt fra Mikkel Ovesen, der i nogle uger arbejder både 40 og 50 timer.
Hvad skal der til for, at fagbevægelsen for alvor bliver attraktiv for ham?
- Måske rådgivning om lønforhandling og pensionsordninger. Og videregive indsigt i arbejdsforhold. Det er jo ikke noget, du selv sætter dig ind i.
Simon Tøgern er fuld af forhåbning efter besøget hos Eksponent:
- Vi fik nummeret på en kontaktperson i firmaet. Jeg vil gå hjem og arbejde videre med et fyraftensmøde. Jeg vil tage den seneste lønstatistik og finde et tema - eksempelvis lønforhandling - som interesserer de ansatte. Og så tager vi den derfra, siger han til Arbejderen.
Fire timer og nogle gode snakke senere gør de to HK`ere status:
- Det har været en god dag. Din rygrad visner, hvis ikke du kommer ud og oplever virkeligheden. I morgen har vi garanteret en masse sager at snakke om inde på forbundet. Vi har fået en masse input, som vi skal have fulgt op på, fortæller Simon Tøgern.
Dagen i dag er første skridt på vejen, der skal vinde troen på fagbevægelsen tilbage. Det er 'kulturkamp', der lige nu foregår i fagbevægelsen, mener Simon Tøgern:
- Vi er vant til at sidde inde på vores lune kontorer. Dansk fagbevægelse er en succes. Udenlandske fagforeninger vil giver deres højre arm for samme organiserings-procent som os. Hvis vi skal bevare vores succes, skal vi ud og sælge os selv. Det er dagen i dag udtryk for.