16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

OK2010 kampagnen er i gang

OK2010 kampagnen er i gang

Onsdag, 14. januar, 2009, 00:00:00

Landsdækkende konferencer i februar og igen efter sommerferien skal være med til at sætte damp under overenskomstkedlerne

Man skal sidde i regeringen for ikke at kunne se, at arbejdsløsheden stiger voldsomt.
Ordene kommer fra Anders Olesen, formand for TIB`s afdeling ni i København.
- Spørgsmålet om en bedre fordeling af arbejdstiden er derfor et af mange oplagte temaer til kampagnen, siger han til Arbejderen, på vej hjem fra opstartmøde i OK 2010-kampagnen.
Temaet var blot ét af mange, der blev vendt på mødet i Horsens i går. Af andre nævner Anders Olesen spørgsmålet om en markant forhøjelse af mindstelønnen og bedre beskyttelse af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.
- Det kan ikke passe, at folk risikerer at miste deres job, fordi de siger deres mening, understreger han.
Ved de forrige overenskomster på det private arbejdsmarked rejste især byggefagene krav, der kan beskytte de danske løn- og arbejdsforhold.
- Faren for at udenlandske firmaer og ansatte kommer ind på danske arbejdspladser og undergraver overenskomsterne gælder alle fagområder. Det bliver helt sikkert et tema igen, lyder det fra Anders Olesen.
>Planen fra gårsdagens møde lyder på at få diskuteret kravene i fagforeninger, klubber og på arbejdspladserne. Den 26. februar kalder OK-kampagnen til landsdækkende konference, hvor OK-temaerne lægges fast. Lørdag den 29. august bliver der endnu en konference, der får til opgave for alvor at rende kampagnen i gang, så kravene fa arbejdspladserne bliver synlige i det ganske land.
>Men allerede den 31. i denne måned varmer skifteholdsinitiativet op til de forestående overenskomstforhandlinger med en konference i København.
- Skifteholdsarbejdere har nogle helt særlige problemer, som der skal tages fat på under den konference. Vi bakker 100 procent op om initiativet og ser os selv som et supplement. Sammen kan vi arbejde for en god overenskomst, som folk enten vil stemme ja til eller om nødvendigt gå i strejke for at få hevet hjem, slutter Anders Olesen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland