Alvorlige svigt i sikkerhedsforanstaltningerne kostede tirsdag eftermiddag en 43-årig mand livet, da han faldt 30 meter ned fra taget i Parken i København. Han var død på stedet
Den 43-årige var sammen med to kolleger i færd med at fjerne is fra det mobile tag, der var rullet ud over idrætsanlægget. De gik på tagets kunststofdug, som er spændt ud mellem stålkonstruktionerne. De tre personer arbejdede alle uden nogen form for faldsikring.
I Esbjerg døde en 61-årig skraldemand tirsdag formiddag. Den 61-årige stod på et trinbræt bag på vognen, som kørte frem i lav fart, da han pludselig faldt af. Han blev overført til Rigshospitalet, men døde undervejs. Ifølge JydskeVestkysten skal Arbejdstilsynet nu undersøge ulykken.
- De nærmere omstændigheder undersøges i dag, hvor vi har to folk i Parken. Derfor ved jeg endnu ikke, om den omkomne har slået hul i dugen i forbindelse med arbejdet med at fjerne is, eller om dugen på anden måde ikke har kunnet klare belastningen, siger Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet i Storkøbenhavn, til Nyhedsbrevet 3F.
De tre personer arbejdede alle uden nogen form for faldsikring.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278