Regeringen bruger en undersøgelse fra 2001 til at argumentere for, at skattelettelser får flere i arbejde. Men det holder ikke, siger professor bag undersøgelsen

Regeringen vil angiveligt skaffe 20.000 i arbejde ved lettelser i top- og mellemskat. Det kræver en skattelettelse på 20 milliarder kroner, og så skal man som minimum fjerne topskatten, lyder det fra Danske Bank.
Som 'bevis' for at skattelettelser skulle skaffe flere i arbejde henviser regeringen og de såkaldte økonomiske vismænd til en undersøgelse lavet tilbage i 2001.
Bag undersøgelsen stod blandt andet økonomiprofessor og tidligere vismand Nina Smith. Hun afviser dog selv, at undersøgelsen kan bruges som sandhedsbevis.
- Det betyder ganske meget for de valg, politikerne skal træffe, hvordan effekterne af en skattereform er også om 10, 20, 30 år. Men grundlæggende er de beregninger, man har i dag, ikke nuancerede nok, understreger Nina Smith.
- Der er meget stor forskel på, hvordan enkelte personer vil reagere på en skatteændring. De forskelle får man ikke frem, når man - som i dag - baserer sig på ganske få skøn, siger Nina Smith til dagbladet Børsen.
Økonom Henrik Herløv Lund er helt enig i den vurdering.
- For det første omfattede den omtalte undersøgelse kun godt 2000 personer, så den er ikke særlig pålidelig. For det andet peger undersøgelsens beregninger på, at det hovedsagelig er folk, der allerede er i arbejde og hovedsageligt dem med de højeste indkomster, der vil øge arbejdsindsatsen.
- Men selv om lettelser i top- og mellemskatten hovedsagelig kommer de højest lønnede til gode, er det jo også den gruppe der i forvejen arbejder mest, så meget tyder på, at de vil bruge den øgede indkomst fra skattelettelserne til at arbejde mindre og tjene det samme i stedet for at arbejde mere, vurderer Henrik Herløv Lund.
- For det tredje er det jo heller ikke lige nu, at virksomhederne spørger efter mere arbejdskraft, de fyrer derimod. Så alt i alt er det noget vrøvl at sige, at en skattelettelse vil skaffe flere i arbejde, konkluderer Henrik Herløv Lund.